Skriveworkshop

Forelæsning ved Christiane Hauer

• Præsentation af forskellige skriveteknikker der kan forbedre ens skrivning, eller tages i anvendelse ved skriveblokade:
• Fri-skrivning, lynskrivning, free-writing
• Tænkeskrivning/reflektionsskrivning - fokuseret skrivning
• Skriv som en anden persona (jf. Bo Skjoldborg)
• Persona = rolle eller maske, den måde mennesker viser sig selv på i forskellige sammenhænge

• To overordnede tilgange til skriveprocessen:
• Den spontane tilgang - karakteristika
• Går i gang med at skrive hurtigt, uden nogle præcise rammer
• Mange løse udkast
• Producerer meget tekst på kort tid
• Kræver megen revidering
• Den planlæggende tilgang - karakteristika
• Tænker meget inden man skriver - meget forarbejde
• Har svært ved for- og tænkeskrivningsøvelser, mener det er spild af tid
• Skriver primært endelig tekst
• Skal have det hele på plads inde i hovedet før man går i gang
• Skriver ud fra lidt men godt princippet
• Kan blive et problem ved tekster så lange som et speciale
• Responsmodeller
• De tre k'er
• Kærlig
• Konkret
• Konstruktiv
• Sandwich-modellen
• Overordnet indtryk (positiv/konstruktiv)
• Enkeltdelen (konkrete kritikpunkter)
• Overordnet opsummering (positiv igen)
• Som modtager:
• Lyt, noter, stil konkrete spørgsmål, tal ikke for meget selv og vent med at forsvare dig til kritikken er ovre.

Case: 

• Opgaveformulering: Skriv enten et essay (1-2 sider), et debatindlæg (½-1 side) eller en fiktiv tekst (1-2 sider). Du kan lade dig inspirere af ordet værdi.
• Produkt:
• Lyntekst og grundlæggende temaer som udgangspunkt for det færdige essay:  https://docs.google.com/document/d/1CV13O8MpiVcXzz_hJk3bAN0pCg2k7hBOJrZHvYC-lDM/edit
• Det færdige essay:   https://docs.google.com/document/d/10PpO0FVgvUYAhBieh76wf6oNIAxi3Z4GWj_4Np6d5Gg/edit
• Arbejdsproces og efterreflektion: 
• I min essayskrivning lagde jeg ud med at skrive en lyntekst med udgangspunkt i ordet værdi, der skulle være udgangspunkt for mit essay. På denne måde ønskede jeg at samle nogle tanker om emnet, for ligesom at finde frem til det tema, jeg gerne ville belyse. Jeg fik flere interessante perspektiver frem, jeg kunne genbruge i mit essay, foruden et par enkelte konkrete linjer, og nogle interessante dikotomier mellem at værdisætte/værdsætte og den ægte vare/forbrugsvaren. Idet essayet skal være meget flydende og søgende og samtidig struktureret, fandt jeg det en god ide at tage udgangspunkt i en lynskrivning, hvilket som det fremgår også fungerede rigtigt godt, det var dog meget frustrerende for mig, at jeg ikke rigtigt vidste hvor jeg ville hen med min tekst, andet end at stille spørgsmålstegn ved nogle holdningen og tendenser i samfundet.
  Samtidig med at dette virkede frustrerende, og gjorde det svært for mig at komme videre, følte jeg også godt at dette var et naturligt element i et essay, men jeg kunne måske have skrevet en bedre afslutning, hvis jeg enten havde sat mig et mål med min tekst, eller hvis jeg havde været parat til, på en gennemført måde, at lægge min formålsorientering fra mig, og lade afslutningen fremstå lige præcis så søgende og famlende som jeg følte mig, i stedet for at jeg følte mig presset til at nå en konklusion der ikke var der.
  I feedback sessionen var dette netop det primære problem der blev påpeget. Der var hverken en gennemført stream-of-consciousness teknik eller en klar problemstilling med en løsning. 
  Det var stream-of-consciousness udtrykket jeg egentligt ønskede at får frem, og derfor gjorde jeg ikke så meget ud af på forhånd at skabe struktur, men overvejede det undervejs i skriveprocessen. Jeg valgte derfor også at beholde den del af teksten, der kom ud på et sidespor, mens jeg samtidig gennem metakommunikation prøvede at vejlede læseren til at forstå at det var et sidespor. Set i bakspejlet skulle jeg måske alligevel have brugt tid på at planlægge strukturen, eller i det mindste have brugt mere tid på efterbearbejdning af teksten. Dermed ikke sagt at sidespor ikke kan fungere i denne her type tekster, men det grundlæggende skelet til teksten burde måske have været klarere for mig selv, så det også var blevet formidlet klarere for læseren. 
  Grundlæggende kan man sige, at det ikke lykkedes mig at finde balancegangen mellem den spontane skrivemodus og den planlæggende, skønt den spontane modus dog rystede nogle gode tematikker og formuleringer af sig.
  
  
  
  

Musik og Lyd som æstetisk kommunikation

Forelæsning ved Pia Rasmussen

• Kulturelle lydlige konventioner:
• Der findes en række kulturelt delte associationer til forskellige lyde:
• Lyde der åbner går opad, lyde der lukker går nedad
• Vi kan ofte godt lide lyde der ligger i mellemregistret - tæt ved den menneskelige stemme (celloen har en passende frekvens-ambitus)
• Eksempler på skematiserede lydlige/kulturelle konventioner er filmmusik (specielt fra stumfilmsperioden, hvor der fandtes kartoteker over passende stemningsmusik) og barokkens affektlære.
• Pierre Schaffer - musique concrete
• Fransk komponist (1910-1995)
• Indfører begrebet akusmatisk
• Vedrører musik og lyde, hvor man ikke ser lydkilden
• I hans kendte værk Etúde de trens er lydkilden givet i navnet, men i de fleste af hans kompositioner, ved man ikke hvor lydene er samplet fra
• Murray Schafer - Soundscape
• Canadisk komponist
• Indfører begrebet schizophonia
• Om opsplitning/adskillelse af lydkilde og lyd gennem elektro-akustisk reproduktion
• Indfører begreberne Hifi/lo-fi til at beskrive lydmiljøer
• Lydmiljøer i fx. byerne, der er præget af støj, betegnes som lo-fi, lydene her dækker over hinanden. Lydmiljøet på landet betegnes som hi-fi, her kan man udskille og høre de enkelte lyde.
• Laver soundscapestudier for at preservere lydene i udvalgte byer og for at gøre os bevidste om vores omkringværende lyde og lydmiljøer
• Andre nøglebegreber:
• Keynote sounds
• Lydmiljøets "grundtone"
• Soundsmarks
• Lyde der er typiske eller kendetegnende for et specifikt geografisk miljø
• Soundsignals
• Lyde der skiller sig ud fra grundtonen
• Gaver, William: "What in the world do we hear?"
• Fokus på hvordan vi oplever lydene og ikke på lyden i sig selv
• Skelner mellem musical listening og everyday listening, man kan skifte mellem et kontemplativt modus og et hverdagsmodus, det første er orienteret på lydens æstetiske kvaliteter, det sidste på praktiske informationer indlejret i lyden.
• Morten Brienbjerg:
• Den funktionelle lyd - info om verden, jf. Gavers hverdagslyd
• Den emotionelle lyd - vækker minder, følelser, associationer
• Emotionelle lyde fremstår som æstetiske objekter med sanselige kvaliteter
• Chion:
• Skelner mellem :
• Kausal lytning - lyttemodus med lydens årsag, spatial lokalisering mv. som genstand
• Semantisk lytning - lyttemodus med fokus på lydens betydnings- eller meningsindhold
• Den reducerede lytning - en lyttemodus, hvor vi forsøger at lytte efter de akustiske kvaliteter. Vi forsøger altså at lytte til lyden som gestalt
• Der er mulighed for at skifte mellem forsk. Lyttemodi
• Langkjær: "Den lyttende tilskuer"
• Musikken har et narrativt potentiale
• Langkær mener vi forstår musik i relation til metaforbegrebet, idet vi projicerer mønstre fra et erfaringsområde til et andet og anvender stilistiske skemaer. Langkær trækker her på kognitionsteorien.
• Langkær mener endvidere at musikken får mening igennem mødet med et subjekt, og trækker her på fænomenologien
• Instrumental musik
• Ikke-referentiel musik (der findes referencer, men disse vil være konventionelt bestemt og ikke immanente i musikken)
• Ekspressiv: refererer ikke til noget konkret, men har et ekspressivt betydningspotentiale
• Phillip Tagg:
• Arbejder med musikken som et semiotisk felt.
• Inddeler lyde i:
• Soniske anafoner: lyde der klangligt efterligner eller refererer til et element uden for musikken. Fx. efterligning af rislende bække eller fuglekvidder.
• Kinetiske anafoner: lyde der gennem deres rytmik og metrik efterligner en bevægelse.
• Taktile anafoner: Lyde der efterligner en berøring fx "bløde" strygere.
• Genre synecdoche: Noget der refererer til en genre uden for musikværkets egen
• Episode markører: Noget der markerer "episoder", noget der opdeler en musikalsk tekst
• Stilindikatorer: Normer for musikalsk stilart anvendt i musikstykket
• Branding:
• Hvad er branding?
• At tilføje merværdi til et produkt (i bred forstand)
• Martin Lindstrøm (dansk brandguru):
• På trods af at musik er et magtfuldt virkemiddel i branding er 83 % af reklamekommunikation dog stadig visuel
• Effektiv branding er branding for alle sanser
• Formål med branding:
• At præsentere et produkt, skabe opmærksomhed og udpege en målgruppe
• At repræsentere/karakterisere/betegne eller udpege afsenderen og dennes værdier (at repræsentere den underlæggende ideologi jf. Barthes)
• Typer af branding:
• Corporate branding: Branding af en hel virksomhed
• Product branding: Branding af et enkelt produkt
• Koncept branding: Branding af et abstrakt koncept
• Et brand indbefatter:
• Navne, symboler, oplevelser
• En central ide eller sæt af ideer (ideologi)
• Kvaliteter, følelser
• Audiovisuelle udtryk giver mulighed for at aktivere en synæstetisk oplevelse, og giver derfor mulighed for en mere effektiv branding jf. Martin Lindstrøm
• Lydbranding
• Lydbranding kan tilføje en lydidentitet til den visuelle identitet (den visuelle identitet er specielt udtrykt ved logoet, men også gennem hjemmesider mv.)
• Karakteristika ved jinglen/lydlogoet:
• Kort afrundet melodisk motiv
• Let genkendeligt
• Let at huske
• Kan både være intrumentalt eller med sang
• Kan være ny-komponeret eller gøre brug af præeksisterende musik
• Lee Tsang: om lyd på hjemmesider
• Auditory icons - interaktive/funktionelle smålyde (som kliklyde når der klikken på et ikon)
• Earcons - er musikalske effekter/arbitrære ledemotiver der har potentiale for en æstetisk mer-værdi
• Sound irritation: Hvilke lyde er med til at fremme brugerens irritation frem for den positive oplevelse
• Basic:
• Pludselig afbrydelse af lyden
• Høj lydstyrke
• For lange interaktions-lyde
• Høje frekvenser
• Kompleksitetsskabende:
• Dissonanser
• Overtoner
• Irregulære rytmer
• Irregulære eller hurtige forandringer
• (Langsom) gentagelsesrate
• Tale
• Vigtige overvejelser ved lyd på hjemmesider i relation til sound irritation:
• Pas på ikke at fremmedgøre kernebrugeren (vær opmærksom på din målgruppe), der skal være en balancegang mellem fortrolighed og kompleksitet og i mængden af sanseindtryk

Case:

• Opgaveformulering: "Lav et auditivt udtryk for jeres kulturinstitution. Det kan være et lydlogo, musik til deres hjemmeside, noget musik der skal performes, eller lyd til jeres video af jeres visuelle 
  
  

  udtryk. I må frit brug af eksisterende musik og lydklip fra Freesound, youtube, eller jeres egne lyd-/musikarkiver. I må godt udelukkende arbejde med reallyde hvis I vil det. Læg det ind i Reaper og klip, fade/crossfade, læg ovenpå osv. 
  

  Hvis I har overskuddet er I også velkomne til selv at skabe 

  
  
  
  

  noget musik. Kravet er at I skal arbejde kreativt med et lydligt udtryk for jeres institution, og at I skal reflektere over lyd og musikvalg ud fra de teorier der er relevante i forhold til jeres auditive produkt".

• Produkt
• Fortællingen om lille Sofie - den nye tekst:  https://docs.google.com/document/d/1pNjpxtNMoxhbotRrybsfeWgZMGeqUueJM1F_pMNglN8/edit
• Færdigt produkt: http://www.youtube.com/watch?v=c2QTpXJnbA4&feature=youtu.be
• Arbejdsproces og refleksioner:
• I arbejdsgruppen besluttede vi at arbejde videre med vores video fra modulet om visuel retorik. Efter nogle forskellige drøftelser kom Mette med den ide, at den ledsagende tale, der skulle forankre betydningsdannelsen, skulle tage udgangspunkt i projektets lidt barnlige karakter, og skrev derfor en tekst der udlagde "installationen" som en lille piges værk. Teksten kom til at omhandle de manglende kulturelle muligheder i Thy og var en bøn om at få Tumult til Thy. 
• Herefter gik vi i gang med at indspille vokalen og brainstorme over hvilke øvrige lydlige elementer vi ønskede på videoen. Vi brugte omkring fem forsøg på at indspille vokalen, før vi havde en version vi kunne lide. Vi havde her vægt på at fortællingen forløb langsomt, forståeligt, glidende, at der var den rigtige dynamik, og markering af væsentlige ord og vendinger. Der er med andre ord gjort et forsøg på, at få en så æstetisk og stærk formidling af budskabet som muligt (jf. Martin Guldberg). 
• Musikalsk ønskede vi at understrege det emotionelle skift der er i fortællingen. Jf. Langkjær kan musik bruges til at udtrykke stemninger, og dette gjorde vi brug af ved at anvende en langsom strygerbaseret sats med små intervalspring (Suite No.1 af Bach). Denne musik virker fint til, sammen med det lidt mørke billede og vokalen, at skabe et melankolsk udtryk. Desuden konnoterer celloen til den finkultur Sofie må være foruden i udkantsdanmark, og der er her et ekstra lag af betydning, som man ikke nødvendigvis skal være kender af klassisk musik for at forstå. Omkring det sted hvor teksten udtrykker Sofies drømme skifter musikken til en mere munter vibrafonsolo (Martin Fabricius So you say). Denne solo gør brug af højere frekvenser, et hurtigere tempo og livligere melodik, og vi syntes derfor at den sammen med tekstens indhold virkede til at forstærke det drømmende, legende og barnlige udtryk. Vi brugte endvidere chimes til at forstærke netop disse konnotationer. Vores brug af chimes var også for, på den ene side at markere et skift, og på den anden side at skjule den lidt kiksede overgang mellem to to forskellige musikstykker.
• På både vokal og musik er der også arbejdet med rumklang, og en del af lydene er kørt gennem en equlizer for at fjerne nogle af de høje frekvenser. Vi har ikke konkret forholdt til Tsang, men har alligevel instinktivt fulgt nogle af hans retningslinjer for at gøre det samlede udtryk blødt og behageligt at lytte til. Dette kunne eventuelt være gjort endnu bedre, hvis vi havde haft mere tid til at skabe en bedre overgang mellem musikstykkerne, og hvis vi havde brugt en kompressor på det samlede audiotrack.
• Et andet aspekt musikken kan tilføje videoen er en forstærkning af det temporale udtryk immanent i musik, der understøtter det narrative element jf. Langkjær.
• Som følge af, at vi havde valgt at lægge et filter over vores video, der gjorde at den lignede noget fra en gammel videoprojektor, valgte vi at dette tema skulle være den ydre ramme for vores projekt, og vi tilføjede derfor en projekterlyd på hele videoen. Projekterlyden virker til at skabe en grundlæggende ambience (en form for parallel til Shafers keynotesound), der samler hele projektet til en helhed, og hele temaet med en gammel smalfilm virker til at give en form for autenticitet. Samtidig hermed peger støjen på såvel billede som på lyd på videoens eget medie og udsigelse. Der er altså flere elementer i denne støj; 1) den skjuler fejl og mangler og binder projektet sammen, 2) den bidrager med en følelse af autenticitet og ægthed og 3) den påpeger fortælleelementet og udsigelsen, og i sidste ende at der er et subjekt med et budskab bag videoen.
• Vi har ikke specifikt arbejdet ud fra nogle brandteorier, men med det store brug af multimedialitet og ekspressive virkemidler, samt vores fokus på kulturelle konventioner ved vores lydlige og visuelle elementer, har vi alligevel forsøgt at optimere produktets henvendelsesform og potentiale til at fungere som del af et brand.
• Gruppedynamikker:
• I det at vi har valgt at lave et produkt der indeholder flere forskellige medialiteter (verbal tale, video, og musik) har der også været mulighed for at alle har kunnet udnytte deres praktiske kompetencer og komme til deres ret. Gruppen har generelt fungeret uden noget fast lederskab eller rollefordeling, men rollefordelingen har været dynamisk og er skiftet hen ad vejen, alt efter hvad vi arbejdede med. 

Visuel Retorik

Forelæsning ved Lars Kiel Bertelsen: "Taler" billeder, og hvordan?

• Begrebsafvikling: kulturelle forestillinger (eller fordomme?) om det visuelle og det retoriske

• Det visuelle vs.	Det retoriske
  Billede	Ord
  Reception (kontekstafhængig, opacitet)	Kommunikation (1:1 forhold mellem kodning og afkodning af budskab, transparens)
  Flertydighed (polysemi)	Entydighed (eller tilstræbt entydighed)
  Mål-løs (målløs-minus tale)	Målrettet
  Sansning (stofligheder)	Logos (begreber)

• Faldgrube ved visuel retorik:
• Hvis man tænker i illustrationer opererer man mere på retorikkens præmisser end på det visuelles
• Retorik handler om:
• Hvordan kommunikeres mest effektivt?
• Tale/tekst
• Billedretorik (Barthes, Kjeldsen m fl.):
• Opererer med, hvorvidt billeder kommunikerer og hvordan
• Begivenhedsretorik:
• Hvordan events, performance og kontekstforskydninger kan siges at kommunikere og at kunne anskues som "tekst"
• Grundforestilling om relationen mellem sprog og billede (ikke akademisk, men folkelig forestilling)

• Sproget er muligt at kode og afkode 100 % (jf. det entydige budskab)
• Billedet er ikke-kodet, men blot en del af verden - der findes altså "rene" afbildninger/repræsentationer (jf. Barthes forstillinger om fotografiet og den denoterede meddelelse)

• Eks. pionerrumsonden med billeder af vores solsystem og mennesket. Denne tegning illustrerer et forsøg på at vælge et universelt  billedsprog, men i virkeligheden er billederne baseret på vestlige konventioner

• Akademiske forestillinger om tekst vs. billeder

• Magritte: "billedernes bedrag" - Ceci n'est pas une pipe - der er et hierarki mellem sprog og billede jf. Michel Foucaults tanker om sproget som billede, eller som repræsentation af ting i virkeligheden
• Selv om teksten siger det ikke er en pibe har vores hjerne allerede fortalt os det er det.
• Billeder og tekst følges næsten altid ad
• Tekstens evne til at influere billedereceptionen jf. Barthes
• Barthes:
• Forskellige typer af meddelelser i et billede:
• Lingvistisk (sproglig) meddelelse
• Denoteret ikonisk meddelelse
• (u-kodet billedlig meddelsele, bogstavelig) - denne tanke om en u-kodet meddelelse er kritiseret af andre teoretikere
• Inventarlisten, klassifikationen af elementer/objekter i billedet
• Konnoteret ikonisk mellelse
• Kodet billedlig medelelse, symbolsk/kulturel meddelelse
• Indeholder medbetydninger recipienten umiddelbart inddrager i tolkningen
• Billedets polysemi kan tøjles gennem tekst
• Tekst styrer konnotationerne ved billedet og forankrer betydningsdannelsen (eller teksten virker forløsende idet tekstens betydning og billedets umiddelbare betydning i høj grad stemmer overens)
• Åbenhjertige billeder = billeder med et klart budskab, fx reklamekommunikation. Reklamer er måske gode til at pakke deres budskab ind i æstetiske virkemidler, men der er ikke tvivl om, at det overordnede budskab til forbrugeren er, at han/hun skal købe produktet
• Ideologi-kritik:
• Det denoterede billede naturaliserer den symbolske meddelelse - den symbolske meddelelse kommer til at virke selvfølgelig og naturlig
• Ideologien er de grundlæggende holdninger/værdier, der ligger til grund for en tekst, men som ikke er udtrykt eksplicit
• Myten = naturaliseringen af det ideologiske indhold i "tekster" (forstået i bred forstand)
• Fortolkningsfællesskaber
• Reklamer udvælger målgrupper og ekskluderer andre jf. tøjbutikkers indretning og valg af musik
• Reklamer kan godt virke selv om ikke alle modtagere fanger de eventuelle intertekstuelle referencer, men forstår man referencerne bliver ens "lyst" styrket idet oplevelsen af reklamen højnes
• Mode:
• Designobjekter feticheres. Den kapitalistiske forbrugerorienterede ideologi naturaliseres i moden.
• Ekskurs:
• Kunst som kommunikerer via publikums latter jf. Jens Haaning "turkish jokes"
• Latter er et magtfuldt virkemiddel jf. diktatorers modstand mod kritiske komikere
• Kunst skaber en inklusion/eksklusion af individer jf. musik i supermarkeder, musik til at skabe auditive rum (Sterne - sounds like the mall of america), og Jens Haanings "turkish jokes" (inkluderer tyrkisk talende og ekskluderer de fleste andre)
• Begreber ved arbejde med visuel retorik i praksis:
• Konnotationsfelter
• Intertekstualitet
• Kontekst - billeder betyder forskelligt i forskellige kommunikationsammenhænge
• Kontekstforskydninger: kon-teksten bliver selv en tekst eller et billede, arbejde med rammeproblematikken

Case:

• Opgaveformulering 1. del: 
• "Lav et visuelt produkt til at ledsage jeres case (her Tumult), I har en time, hvor I kan gøre brug af de remedier (gammelt legetøj, puslespil, pap, papir, maling, limpistoler mv.) der er sat frem, og der må ikke samtales".
• Første del-produkt:

• Billeder af processen: https://picasaweb.google.com/104535330398633078549/TumultVisueltProdukt?authkey=Gv1sRgCKHKqLGPzKTfxAE#5742856001978569922
• Arbejdsprocessen: Forløb og løbende refleksioner
• Mette går relativt hurtigt i gang med at male et stykke papir grønt og omkranse det med sølvpapir. Som en reaktion på dette begynder jeg at pynte det grønne med forskellige kunstige blomster. Det er under arbejdsprocessen min tanke, at dette skal vise eller illustrere (jf. faldgruben om at tænke traditionelt retorisk frem for visuelt retorisk fra forelæsningen!) en art kulturlig-gørelse eller kunstig-gørelse af naturen i udkantsdanmark. Jeg tænker at sølvpapiret er medvirkende til dette, og at værket hermed får en kritisk kant.
• Endvidere placerer jeg en legetøjs-cementbil på den grønne flade og limer forskellige kunstige blomster på. Dette er en anden måde at forsøge at sammenstille kulturen/civilisationen og natur.
• Mens Mette går i gang med at lave et landhus, begynder jeg at lægge en rød tråd igennem "udkantsdanmark" og begynder at lime puslespilsbrikker rundt omkring på kreationen, tanken er at vise, at de forskellige elementer i Danmark stadig hører uløseligt sammen.
• Mette begynder herefter at producere et stilistisk bybillede med nogle noder på og beklæder også dette med sølvpapir, jeg ønsker at markere afstanden fra byen til naturen ved at placere en gul blomst, der også kan illustrere solen, i venstre hjørne af bybilledet.
• Det næste store element i produktet er fremstillingen af et "mellemland" mellem byen og "udkantsdanmark", hvilket Mette igen er først til at gå i gang med. Jeg tænker dette som grænselandet mellem civilisation og natur. Mette forbinder byen og udkantsdanmark med en bro hen over grænselandet, mens Jørgen bidrager med at udfolde grænselandet med nogle åkandelignende blomster. 
• Jeg begynder at lede efter diverse udklip, som jeg mener kan vise en ironisk distance mellem kulturen og naturen. Dette resulterer i, at jeg placerer dyremotiver i naturdelen, mens jeg placerer sætningen "Dyremotiver-tegnet af …" i bybilledet samt enkelte andre stykker tekst. Dette er et forsøg på (på forsimplet vis) at illustrere, at i naturen findes de ægte dyr, mens i byen findes teksterne og symbolerne på dyrene og dermed på naturen. Jeg ønsker med dette at inddrage en vis parallel til semiotikkens skelnen mellem tegn og objekt, hvor det skrevne ord skal fungere som tegn/repræsentant for dyrebillederne, der igen skal fungere som tegn for det "ægte" dyreliv og den "ægte" natur. 
• Jeg slutter denne praksis af med at placere et udklip med en hund på en designerstol i grænselandet, igen for at vise en kulturliggørelse/kunstiggørrelse af naturen. Det er her i grænselandet, at der sker en overgang fra natur til kultur. I bydelen placerer jeg et mikroskop, der zoomer ind på et blad (tegn for naturen), og et udklip der siger: "sikrer perfekt fokus" - dette skal illustrere at civilisationen måske har et forkert eller medieret billede af naturen, selv om de tror, de har perfekt fokus.
• Refleksioner over gruppedynamikker:
• Som det ses af ovenstående, er det Mette, der relativt hurtigt skaber en ramme for vores produkt ved at lave en grøn flade, vi kan arbejde videre på. Det er også generelt hende der styrer processen, ved at skabe nye ting til værket, hvor mit bidrag i højere grad består i at supplere til det hun fremstiller. Da Jørgen først kom til senere, er hans bidrag og involverering mindre end jeg og Mettes, og selv om hans bidrag har indflydelse på det færdige produkt, mener jeg ikke det påvirker Mettes og min dynamik nævneværdigt. Idet vi ikke er i stand til at tale sammen, er vi heller ikke i stand til at planlægge vores projekt, og den dynamik der opstår mellem jeg og Mette er nok en meget god løsning på kommunikationsproblemet. Det er interessant, at mens jeg var optaget af at skabe en kontrast mellem natur og civilisation, samt vise fremmedgørelsen overfor naturen, havde Mette en helt anden tanke om, at udkantsdanmark var forsømt og ved at gro til. Igennem processen tolkede jeg altså alt hvad Mette gjorde, indenfor de rammer jeg personligt havde sat for projektet. Grundet polysemien ved visuel kommunikation lykkedes det os på denne måde at skabe et sammenhængende værk, der for os personligt udtrykte hvad vi ønskede, men ikke desto mindre stod uforståeligt for Lars Kiel og Jette Gejl, der skulle give feedback.
• Fraværet af kommunikation har også medført, at hele processen egentlig har været en form for for-proces, hvor vi har været nødt til at tænke affirmativt samt have en relativ spontan tilgang til projektet. Selv om vi har kunnet forholde os kritisk til, hvad vi selv har foretaget af valg, har vi nødt til stadigvæk at være åbne overfor, hvad der kom af indput fra de andres side. Fordelen ved dette har været at vi relativt hurtigt har fået et produkt vi kunne arbejde videre med, ulempen er, at den kritiske selektion, og den mere konkrete rammesætning, derfor er udeblevet og først er kommet til ved den efterfølgende bearbejdning i 2. del af projektet. Man kan sige at den spontane tilgang vi har været tvunget til at have til processen, måske har fordret en mere legende og barnlig kreativ proces (jf. Freuds tanker om kreativitet) end det vi som studerende er vant til, da studerende (jf. forelæsningen om skriveworkshoppen) ofte vil finde sig bedst tilpas i en mere planlæggende retorisk tilgang til fremstillingen af et produkt. Problemstillingen ligner også den problemstilling, jeg overlever under skrivningen af mit essay i skriveworkshoppen, hvor jeg også forsøger at have en spontan tilgang, men uden at der er noget fast mål for produktet. 
• Problemstillingen kan også ses i lyset af Luhmanns tre dimensioner for beslutningstagen, og det fremgår af ovenstående, at vi kun havde opfyldt to af de tre dimensioner. Vi havde en tidsramme og vores rollefordeling faldt naturligt på plads, men hvad der skulle besluttes, havde vi ikke noget fælles mål for.
• Opgave formulering 2. del:
• I løbet af de næste to uger udformer hver gruppe et æstetisk kommunikativt element med relation til gruppens institution. Kommunikationselementet kan have karakter af installation, objekt, webprojekt, visuel kommunikation, interaktiv performance eller noget helt andet. Processen skal lede frem til et samlet produkt, der ikke behøver være præsenteret i full scale, men fx kan have karakter af en foto-simulation, en rumlig model, en "mock-up" eller tilsvarende præsentation.
• Andet del-produkt:
• https://picasaweb.google.com/104535330398633078549/VideoVisueltProduktTumultCase?authkey=Gv1sRgCKHKqLGPzKTfxAE#5742751265513098914
• Med udgangspunkt i den feedback vi fik fra Lars Kiel og Jette Gejl, var vi indstillet på, at vi skulle finde et fælles udtryk for vores projekt, og at vi i sidste ende blev nødt til skabe en kompleksitetsreducering. Vores overordnede mål med projektet blev at vise en simplistisk repræsentation af udkantsdanmark overfor "kultur-danmark". 
• Jette Gejl foreslog med baggrund i vores "installations" narrative potentiale, at vi lavede projektet om til en video, et forslag vi valgte at gøre brug af. Endvidere valgte vi at lægge et filter på videoen, der både fik den til at se ældre ud, men også virkede til at skjule den ringe kvalitet af videoen. Løsningen med videoen løste dog ikke kompleksitetsproblemet og det polysemantiske potentiale, og vi havde derfor allerede fra starten af denne bearbejdning en tanke om at arbejde videre med projektet i det næste modul, hvor vi ville tilføje såvel musik som tale på videoen. Lyden skulle så virke til at guide beskuerens tolkning.
• Der var ikke nogen i gruppen der var rigtigt tilfredse med vores færdige produkt, der mest af alt var et kaos af forskellige elementer og betydningspotentiale, men det er svært at sige, om vi havde endt med et bedre produkt, hvis vi fra starten havde forholdt os kritisk og evaluerende til projektet. Ifølge forelæsningen fra det refleksive procesdesign er det netop i den affirmative tænknings modus at kreativiteten blomstrer, og der bliver produceret noget. Det der så måske i virkeligheden kunne have været gjort bedre, havde måske været at have haft nogle flere benspænd fra start og nogle flere skift mellem den affirmative tænkning og den kritiske, for hele tiden at tøjle produktionen.

Retorisk argumentation og æstetisk formidling

Forelæsning ved Sofie Horskær Vinge Madsen

• Hvad er retorik?
• Videnskaben om retorik opstod samtidig med de grundlæggende videnskaber som matematik og filosofi
• Historisk forskellige opfattelser af retorik
• Retorik set som grundlæggende dannelse (antikken)
• Indeholder en etisk dimension
• Normative standarder
• Senere bliver den grundlæggede holdning præget af en mistro til sproget og til sprogets magt --> fokus på de "rene" videnskaber --> mistillid til retorik
• Retorik set som overtalelse, manipulation, spind (jf. nutidens spindoktorer og mistilliden til politikere)
• Retorik som videnskab
• Fokus på hensigtsmæssig kommunikation i bredeste forstand. Retorik indeholde både:
• En deskriptiv videnskab - hvad ser vi empirisk
• En normativ videnskab - vurdering af hvad der fungerer og ikke gør - udspringer af antikken
• Begrebet persuasio (et af retorikkens grundbegreber) - at vise, bevise, overbevise
• Persuasio og retorik handler ikke nødvendigvis om overtalelse, men om en intentionel sprogbrug - sproget er en handlemåde beregnet på at vise noget - vi har et formål med vores sproghandling
• Den retoriske videnskab mener det er okay at forsøge at påvirke hinanden gennem sproget - vi indgår konstant i kommunikative sammenhænge hvor vi forsøger at påvirke andre
• Retorik er ikke uetisk, trods det at vi påvirker hinanden gennem sproget - den gensidige påvirkning er en grundlæggende egenskab ved mennesket og verden
• Sprogfilosofisk opfattelse - tale er handling
• Den retoriske situation
• Al kommunikation er bundet til en unik kontekst/situation
• Da retorik er tidsbundet er der aldrig nogen fast opskrift på hensigtsmæssig kommunikation
• Ciceros kommunikationsmodel (idealmodel)
• Det retoriske pentagram - fem konstanter der alle er internt forbundet og afhængige - i den ideelle situation er alle elementer tilpasset hinanden
• 
• Taler/retor
• Emne
• Sprog
• Modtager - hvordan er retors forhold til modtager - hvad synes modtager om retor - hvordan modtages retor?
• Omstændigheder - hvad er konteksten for situationen? - hvad er funktionen/hensigten med teksten?
• Kairos: 
• Princip om retorikkens situationsbinding 
• Retorik skal altid forholde sig til en given lejlighed og være passende

• Funktionstanken
• At udforme en tekst efter hvilken funktion den skal tjene - teksten skal være passende (jf. Kairos)
• Den retoriske situation - Lloyd F. Bitzer
• Exigence: et påtrængende problem - en ufuldstændighed - noget man vil forsøge at ændre
• Exigence skal være et retorisk problem ikke et praktisk - det skal være noget, der kan løses gennem kommunikation - en naturkatastrofe er i sig selv et praktisk problem, men det kan fungere som en udløsende faktor for retoriske problemer vedrørende evakuering, advarsler, information og nødhjælp
• Audience: publikum
• Skelnen mellem tilhørere/publikum og retorisk publikum
• Et retorisk publikum er handlekraftigt - ideelt set har de også interesse for det retoriske problem, men ikke nødvendigvis
• Constraints: muligheder og begrænsninger i situationen - omstændigheder og retoriske vilkår
• Fysiske omstændigheder; tid, sted, lejlighed, medie, genre
• Psykiske omstændigheder primært knyttet til publikum; holdninger, meninger, følelser
• Den passende respons er tilpasset situationens krav og ikke nødvendigvis en umiddelbar succes
• Kritik af Bitzer:
• Gerard Hauser: retor er selv meddefinerende af det retoriske problem
• Retor er i stand til at redefinere eller skabe et retorisk problem
• Den retoriske situations livscyklus
• 
• I retoriske situationers opståen står exigence ikke klart, men gennem en retors italesættelse kan exigence konstitueres og publikums interesse vækkes (den retoriske situation modnes)
• Den retoriske situations cyklus er en kommunikationsproces, hvor situationens placering i cyklussen bestemmer omstændighederne for situationen og dermed også den passende respons fra retor. Retors opgave i forhold til den retoriske situation bliver med andre ord defineret ud fra, hvor i cyklussen situationen befinder sig.
• En exigence bliver løst i sin modne fase, hvis ikke den løses svækkes den og går i opløsning (det gør den på sin vis alligevel, da en løsning medfører at problemet forsvinder)
• I den modne fase er publikum både interesseret og handlekraftigt
• Ved konstituering af et retorisk problem afdækker man også et værdigrundlag, altså en udpegning af hvad der er vigtigt og hvorfor
• Tre appelformer - Aristoteles
• Logos: Retter sig mod "sagen"
• Rationel stillingstagen til argumentationen/sagen
• Saglig bevisførelse, neutralt ordvalg, behersket optræden
• Data, statisk mv.
• Henvender sig til modtagerens intellekt
• Patos: Modtagerorienteret
• Appellerer til affektprægede emotioner, der opstår i situationen hos modtager
• Udfoldet stil (grundige og sanselige beskrivelser), værdiladet ordvalg, billeder (sprogbilleder eller rigtige billeder)
• Ethos: Knytter sig til afsender
• Ethos har at gøre med modtagerens tillid til taleren - ethos er afhængig af modtagerens opfattelse af afsenderen, og den varierer derfor fra modtager til modtager
• Opfattelser af afsenderens troværdighed
• Klassiske ethos-dyder: De tre c'er
• Praktisk/anvendelig klogskab - competence
• Gode menneskelige egenskaber - man har en god karakter/moral - character
• Velvilje overfor publikum (eunoia) - caring
• Ethos er dynamisk
• 
• Appelformerne er en del af omstændighederne

• De fem forarbejdningsfaser (ikke nødvendigvis en liniær proces - form og udformning kan ikke adskilles)
• Inventio: At finde stof, vinkler, argumenter, eksempler
• Topik: Læren om at lede bestemte steder for at finde stof, et emnes spørgehorisont, spørg efter:
• Beskrivelser og facts (spørg med hvem, hvad, hvor mfl.)
• Fokus på at finde styrker og svagheder ved en case
• Begrundelser (spørg med hvorfor)
• Vurderinger (spørg med hvem synes/mener/tror)
• Fokus på publikums skepsis, invendinger, forhåndsintryk
• Specifikt for den mundtlige tale: Det mundtlige rum og vores begrænsede hukommelse sætter grænser
• Der bør være konkret eksemplificeret information (mere end i den skriftlige situation)
• Mængden af stof skal være mindre end i den skriftlige situation
• Mennesket kan forestille sig abstrakte ikke tilstedeværende ting - udnyt denne forestillingsevne - folk danner sig konkrete fortællinger i hovedet
• Brug af fortællende og sanselige elementer
• Brug af gentagelser og modsætninger (anti-teser)
• Stærke billeder og fortællinger bliver stående i vores hukommelse
• Det retoriske eksempel (brug af eksempler i sin tale)
• Forklarer, former og skaber indlevelse
• Brug pauser til at lade sansningerne synke ind
• "Don't tell people everything you want them to know, tell them one thing you want them to remember, and then wrap it in a story" citat  Jon Favreau (Obamas taleskriver)
• Dispositio: Struktureringen af stoffet
• Udvælge, vægte og organisere sit stof
• Tæt knyttet til inventio
• Strategiske træk til opbygning af talen
• Elementers funktion i en tale (elementerne kan sammensættes forskelligt):
• Indledning: Skal skabe relevans og interesse hos publikum, opbygge ethos og give en indholdsoversigt
• Argumentation: Første argument præger talen/angiver hvilket lys publikum vil se resten af talen i, sidste argument huskes
• Eksempler er argumentation i sig selv - de illustrerer og konkretiserer talens abstrakte pointer
• Gendrivelse tilbageviser fejlopfattelser/modargumenter
• Afslutning opsummerer pointer og involverer publikum - skaber pathos og styrker hukommelsen
• Metakommunikation danner overgange mellem elementerne og styrer og hjælper tilskuerens opmærksomhed
• Elocutio: Udsmykning af talen
• Tilpasse, udforme, udsmykning af sproget
• Sproget skal afstemmes til publikum, tid og sted jf. den retoriske situation
• Specifikt for det mundtlige sprog:
• Sætningsniveau
• Det mundtlige sprogs flygtighed --> korte overskuelige sætninger
• Ordniveau
• Benspænd: Opmærksomhed på fremmedord, fagudtryk og sammensatte ord
• Forsimpel det i den mundtlige situation - vi hører kun det vi forstår
• Kortesætninger, hovedpointen først, få ledsætninger, "mundtlige" ord
• Minimanual over retoriske figurer
• Gentagelsen:
• Alliteration - bogstavrim - samme begyndelsesbogstav
• Assonans - bogstavrim med vokaler (søde, bløde bjørne)
• Anafor - sætningselement gentages (I have a dream - kan bruges til at strukturere ud fra)
• Epifor - bogstav rim der brydes (en trist tendens, en tragisk tendens, en farlig tendens)
• Antitese: stil modsætninger op
• Tre-trinsraket - tre led i en sætning - tendens til at skabe applaus
• Emfase - flyt et ord op i sætningen som det første (retssikkerhed, det er afgørende)
• Retorisk spørgsmål - har svaret indkorporeret
• Metafor - visualiserer ens pointe
• Memoria: Memorering af talens indhold
• Actio: Udførelsen af talen
• Sammenstilling af det verbale, det nonverbale og det paraverbale - umuligt at adskille (jf. Martin Guldbergs forelæsning)
• Hvordan bruger man sin stemme og krop, hvad siger du og hvordan siger du det
• Når det nonverbale undergraver det verbale:
• Vi er tilbøjelige til at tro på det nonverbale og det paraverbale frem for det verbale, hvis der er uoverensstemmelse
• Argumentmodellen (Toulmin)
• De tre faste instanser (kan være implicitte)
• Påstand (sjældent implicit)
• Belæg (begrundelser for påstanden)
• Hjemmel (gerne implicit) - generel regel der kan forbinde belæg og påstand
• Elementer i den udvidede model
• Styrkemarkør (småord der angiver graden af sikkerhed i forhold til påstanden)
• Rygdækning (understøttelse af hjemmelen)
• Gendrivelse (forbehold - lægger sig til en (negativ) styrkemarkør - foregribelse af modtagers modargument)

Forelæsning ved Martin Guldberg om æstetisk formidling

• Der findes 3 typer af kommunikaiton knyttet til talehandlingen:
• Verbal kommunikaiton
• Nonverbal kommunikaiton: Gestik/kropssprog
• Paraverbal kommunikaiton: Elementer ved stemmen udover det konkret verbale (frasering, toneleje, rytme, dynamik mv.)
• Aspekter ved stemmebrug og tale:
• Funktionelt aspekt - den "mekaniske" side af stemmebrug - stemmen som instrument
• Æstetisk aspekt - overvejelser over hvilken stilart man arbejder indenfor (emne, situation, målgruppe mv. jf den retoriske situation og kairos")
• Interpretations-aspekt - den personlige tolkning indenfor de stilistiske rammer
• Performance-aspekt - brug af mimik, krop/gestik, påklædning, "scenografi"/iscenesættelse mv.
• Psykologisk aspekt;
• Stemmen er personlighedens stærkeste udtrykskanal
• Stemmen er følelsernes spejl - den emotionelle tilstand spejles bl.a som følge af følelsernes påvirkning af åndedrættet og den generelle sammenhæng mellem følelser og krop.
• Mellemgulvet er i høj grad knyttet til følelser, følelseskontrol og følelsesundertrykkelse
• Stemmemæssige vaner (og uvaner) lader sig oftest kun langsomt forandre - ændring af stemmebrug og tale-vaner medfører ofte en oplevelse af indentitetsændring
• Aflæsning af følelser gennem stemme
• Karen Juul Olsen

• Glæde: højt toneleje, stort frekvensomfang, bratte skift i tonelejet, særlig klangfarve grundet det afspændte svælg (som ved udtalelse af vokalen a)

• Vrede - type 1/heftighed: højt toneleje, stort frekvensomfang, udadrettet intensitet, stærke overtoner

• Vrede type 2/tilbageholdt: lavt toneleje, lille frekvensomfang, indslag af hvæselyde

• Sorg: dybere toneleje, lille frekvensomfang, lille intensitet, langsomt tempo, dirrende stemme, særlig klangfarve (udvidet svælg)

• Eller heftighed i form af gråd

• Angst (Guldbergs egen tilføjelse): Højere toneleje, låst åndedrætsmuskulatur

• Dirrende eller ustabil stemme, indsvævrede klangrum

• Thomas Hemsley

• Visse vokaler dækker over fællesmenneskelige basis-udtryk

• Glæde - ah

• Vrede - ih

• Sorg/angst - uh

• Hvis man skal tale med pathos bruger man et udvidet svælg - emotioner smitter

• Kropssprog: det nonverbale

Høj status vs.	lav status
Brystet er hævet/rank ryg	Retor er lettere sammenkrummet
Signalerer en retor der er lidt arrogant og selvbevidst om sin egen værdi og magt	Signalerer at retor er mere tilbageholdene og beskeden

• Tale og autenticetet
• En god taler/skuespiller/sanger er i stand til at tage masker af og på, dvs. til at fremvise specifikke følelser, der er passende for talen og situationen. 
• Den musikalske tale - fokus på det paraverbale
• Parametre:
• Tempo (dynamik - kan markere stemning)
• Rytme (pauser, jamber)
• Melodi (skift i toneleje - mulighed for at understrege bestemte ord eller sætningsdele)
• Dynamik (volumen i stemmen)
• Pausering/cæsurer (kan understrege ord og betydninger, samt give tilhørerne mulighed for at skærpe opmærksomheden eller fordøje indholdet
• Konsonantering - markering af konsonanterne
• Frasering
• Performance (det nonverbale i kropssprog/mimik/gestik)
• Talesituationen konkret: kommentarer vedrørende kortere oplæsninger i praksis
• Godt at indlede med en pause til at samle opmærksomheden (som en dirigent)
• Tænk over din gestik på den indledende sætning, medtag gerne hænderne, men overvej hvad de gør - pas på øjenbrynene og kig fokuseret på publikum
• Marker væsentlige ord sprogligt - når man engagerer sig i ordene følger kroppen gerne med
• Ved tale foran større forsamlinger kan konsonanteringen øges så tydeligheden dermed øges
• Ved agiterende taler skal man passe på ikke at være for aggressiv så publikum trækker sig væk
• Det er vigtigt at understrege at man ikke er aggressiv, men blot forsøger at skabe en effekt - læg også vægt på kontrasten til det aggresive
• Pas på med "nervøse" gestikuleringer der gentager sig selv (eks. klik med en kuglepen)
• Fokus på et element vil typisk medføre at man mister fokus på et andet, så fx håndbevægelser kan blive mekaniske
• Emotioner smitter - er du glad og åben bliver publikum det også
• Er taleren tryg bliver publikum det også
• Vigtigt at have en frihed i forhold til teksten

Det refleksive procesdesign og kreativitet

Forelæsning om kreativitet som social praksis ved Jan Løhmann:

• Forskellige definitioner og opfattelser vedrørende begrebet kreativitet:
• Kreativitet set som en evne: Det at være i stand til at udtrykke sig kreativt er en evne der besiddes af det enkelte individ.
• Kreativitet set et udtryk for en æstetisk dom: Kreativitet som begreb bruges i en social sproghandling til at udtrykke værdsættelse af et kunstværk - hvis et værk er kreativt er det godt.
• Det romantiske perspektiv: - kreativitet er en personlig attribut afledt af artefaktets/værkets (opfattede) kvalitet. Jf. romantikkens genitanke (der findes enkelte kreative individer).
• Institutionelt perspektiv - noget er kunst (og dermed kreativt) grundet dens tilhørsforhold til kunstfeltet/kunstinstitutionen (jf. Howard Becker og George Dickie)
• Ulrich Bröckling (tysk sociolog): Kreativitet er en dom, der udsiges af eftertiden (fokus på den retrospektive værdi-tillæggelse og markedets betydning).
• Kreativitet set som et socialt fænomen - Psykologisk kreativitetsforskning "den sociale vending":
• Psykologi handler normalt om individet, men man taler alligevel om kreativitet som noget der foregår i det sociale
• Tidlig forskning - Freud: kreativitet har at gøre med patologiske tilstande
• Gal/genial sondring - det gale geni - et unikt individ begavet af naturen
• kreativitet set som en gave eller forbandelse
• Freuds patografi - sammentrækning af patologi (læren om sygdom) og biografi
• Tolkning af værker baseret på psykoanalytiske studier af kunstnerens liv og på forholdet mellem disse studiers resultater og værket.
• Kreativitet forbindes med den utæmmede tænkning, det ubevidste, det barnlige og spontane - modsat overjeg'ets bevidste, rationelle og dannede tænkning (kan kobles til Christiane Hauers forelæsning om den spontane tilgang vs. den planlæggende tilgang til skriveprocessen under skriveworkshoppen eller til Thomas Rosendals begreber om den affirmative tænkning vs. den kritiske)
• Kunstværket ses som en kreativ manifestation af det latente og ubevidste, og som af en bearbejdning af elementer i den menneskelige psyke. Kunstneren skiller sig ud ved at have så mange problematiske elementer i sin undebevidsthed, at det grænser til galskab
• Forskning efter 2. verdenskrig
• J. P. Guilford (amerikansk psykolog (1897-1987))
• Anerkender Freud og Jung for at have beskæftiget sig med kreativitet, men mener, der mangler metode og flere studier
• Plæderer for en ordinær/almindelig (ikke-patologisk) kreativitet
• Skelner mellem divergent tænkning (den kreative evne til at finde flere forskellige løsninger på et problem) og convergent tænkning (rationel problemløsningstænkning)
• Robert Weisberg (psykolog)
• Kreativitet er en aktivitet som kommer af helt alminedelige processor i helt almindelige mennesker
• Kreativ tækning er uundgåelig og foregår i (måske) al tænkning
• Ruth Richards (psykolog)
• Skelner mellem "exeptional/eminent creativity", der relaterer sig til kunst/genier og "ordinary creativity" (kreativitet i hverdagssammenhænge), der svarer til Weisbergs begreb
• Howard Gardner
• Har en lignende sondring mellem "big creativity" og "small creativity".
• Opfattelser i dag:
• Nærmest patologisk ikke at være kreativ jf. Weisberg - "måske findes der kun kreativ tænkning"
• Mel Rodes (an analysis of creativity 1961)
• The 4 P´s of creativity - ser kreativitet som en kompleks proces der består af alle fire p'er.
• Person
• Brugt indenfor den psykologiske kreativitetsforskning og kunstdiskursen
• Kreativitet som noget person-internt
• Kreativitet som et karaktertræk
• Produkt
• Resultatet af kreativiteten - "værket - (ofte det vi måler/dømmer på)
• Føres gerne tilbage til personen der har skabt det, men kan også føres tilbage til de andre p'er
• Håndgribeligt produkt som udtryk for kreativiteten/manifestation af kreativiteten
• Process
• Studie i hvordan kreative produkter bliver til
• Hvilke faktorer udløser eller faciliterer kreativiteten
• Kreativitetens proces har flere faser (jv. Thomas Rosendals forelæsning)
• Eksperimentering med den kreative tekst (jf. forelæsning om benspænd, rammesætning mv.)
• Devising og Flow
• Pressure
• Forholdet mellem de mennesker der handler kreativt og deres miljø/kultur/omgivelser og hvordan individet forholder sig til disse
• Tidslige og økonomiske begrænsninger for produktet og processen
• De fleste kontekstuelle forhold vedrørende processen
• Omverdenens forventninger til et produkt
• Historisk skred i fokus fra de første to p'er til de sidste to p'er efter 2. verdenskrig
• Bilton: skift fra heroisk (romantisk) kreativitet til strukturel kreativitet
• Kreativitet foregår altid i et socialt rum/ er altid socialt indlejret
• Bieffekt: Skiftet har gjort kreativitet mere ledelsesegnet (manageable)
• Æstetisk ledelse
• Muligt at undervise i og udnytte kreativitet
• Kunstsociologi
• Howard Becker (symbolsk interaktionisme og institutionstanken)
• The artworld: kunst skabes indenfor en social kontekst og beror på konventionerne indenfor det pågældende felt
• Opgør med den individualistiske opfattelse af kunstneren

Forelæsning om det refleksive procesdesign ved Thomas Rosendal

      

• Kreativitet set som noget der udelukkende vedrører processer (Rhodes' 3. P)
• Pædagogisk udgangspunkt
• Aflastning af subjektet - gruppedynamikker frem for individet
• Kreative processer er krisehåndtering
• Udgangspunktet er at alt er muligt og intet er udelukket - -både start og slutpunkt er åbent hvilket medfører en krise
• Psykologisk teori:
• Edward de Bono: lateral thinking (jf. Freuds den ubevidste fri tækning eller Guilfords begreb om divergent tænkning) vs den vertikale rationale/fornuftige/convergente tænkning
• Niels Lehmann - Den affirmative tænkning = lateral tænkning
• Den affirmative tænkning gør sig gældende i den kreative process, samtidig er den evaluerende æstetiske dom præget af den vertikale kritiske tænkning
• Man kan i udgangspunktet ikke være indenfor begge slags tænkning på en gang
• Kreative processer omdanner materiale og relationer til nye relationer - det handler ikke kun om at skabe et produkt, men om at de individer der deltager i processen udvikler sig igennem projektet med produktet
• Kreative processer er krisehåndtering og altså processer, hvor der skal tages beslutninger:
• Det refleksive procesdesign handler derfor om, hvordan der tages beslutninger
• Luhmann - 3 dimensioner for beslutningstagen
• Tidsdimension (faser, overgange, deadlines)
• Hvad skal besluttes? (temaer, rum, spørgsmål, regler, procedurer)
• Hvem skal beslutte det? (rollefordeling, funktioner, instruktør)
• Strategier
• Hvordan skiftes der mellem forskellige rum
• Affirmativ fase
• Kritisk fase
• Hvordan skabes der, analyseres, eksperimenteres, produceres, tilføjes/udvides materialet
• Hvornår indskrænkes materialet (selektion og afgrænsning)
• Hvornår er det relevant at udskyde/forcere beslutninger
• Hvornår er der feedback/isoleres der
• Hvornår tages konflikter eller er der konsensus
• Konflikter leder til forhandling og procedure
• Vigtigt at vide hvad det er der sker på et givent tidspunkt i processen
• Rammesætning
• Reglerne kan hele tiden laves om i det refleksive procesdesign
• der skelnes mellem de "bløde" rammer vedrørende den menneskelige sfære (værdier, normer, forventninger) og de "hårde" ydre rammer (ressourcer, materialer, jura)
• Proces/faser (Kjølner) (se desuden vedlagt tavlebillede)
• Forproces: startsted/research
• Selve processen: afprøve --> prototype --> analysere --> beslutte --> ide --> afprøvning-->
• Slutproces: udvælger, rammesætning, præsenterer, respons-->
• Efterproces: produkt --> respons -- > evaluering --> nyt startsted-->
• Hvert trin er cirkulært
• Problemer
• Faserne er principielt uafsluttelige --> fare for at sidde fast, det er arbitrært hvornår man går videre (ens procesdesign kan hjælpe)
• Tid - nødvendigt at kortlægge fra starten hvad man har af tid
• Det menneskelige element - smag - konflikter - risiko for angst og kedsomhed (flow-teori), men angst, kedsomhed og konflikter kan også have en motiverende faktor så længe det ikke tager overhånd
• Det refleksive proces design handler ikke om at minimere risikoen for angst, kedsomhed og konflikter, men om at bruge disse ting strategisk
• Kjølner, Christoffersen, Lehmann har forskellige principper for rammesætning, men er enige om det vigtige i rammesætningen

Case: opfind en leg

• Opgaven: Til at afprøve teorierne om det refleksive procesdesign fik vi til opgave at opfinde vores egen leg i mindre grupper. Der var i udgangspunktet frie tøjler i udformningen af legen, men vi skulle være opmærksomme omkring processen og dennes faser.
• Produkt - link til tegning, spilleregler mv:  https://docs.google.com/presentation/d/1qcmr9bjcMgmC9viX39JlyIYVBSZFJuXZyjhrShsKvTY/edit#slide=id.p
• Reflektioner vedrørende produktet og procesforløb:
• Forproces:
• Vi havde som startsted en ganske kort tidstaget brainstorming over, hvad der skulle være vores udgangspunkt for den nye leg. Vi ønskede at tage udgangspunkt i en allerede eksisterende leg, og vores brainstorming bestod i at  nedskrive en række spil og lege. Vi var på dette sted i processen i den affirmative tænkning, hvor alt var tilladt.
• Selve processen:
• Efter vores brainstorming gik vi over til en kritisk tænkning, hvor vi valgte, hvad det styrende princip for vores produkt skulle være. Som det fremgår af præsentationen, der er linket til, ønskede vi, inspireret af  Mihalys opdeling af flowaktiviteter, at vore produkt skulle involvere en kombination af flere typer af aktiviteter, og at det mere konkret skulle tage udgangspunkt i to spil/lege fra vores brainstorming, en klassisk stafet og brætspillet Ludo. Denne delproces var også ganske kort, men ikke tidstaget. Endvidere blev vi enige om også at inkorporere et element af almen viden inspireret af trivial pursuit. Pointen med at kombinere tre så vidt forskellige spil og lege var både at stimulere spillerne på så mange forskellige områder som muligt, men også at give mulighed for spillere med forskellige styrker og svagheder at få en fordel i legen. Vi ønskede med andre ord at udvide målgruppen for legen, og idet vi satte vores målgruppe til at være idrætshold i skolerne, fandt vi også, at kombinationen af noget bogligt med en stafet gav eleverne mulighed for at samarbejde som gruppe og udtænke strategier efter hvordan styrker og svagheder var fordelt i gruppen.
• Efter denne rammesætning for projektet gik vi videre til udarbejdelsen af  spilleregler og de praktiske forhold vedrørende legen på et abstrakt niveau. Dette blev tidsmæssigt den primære del af processen og foregik som en blanding af affirmativ og kritisk tænkning, hvor vi både arbejdede ud fra de forslag gruppemedlemmerne spontant kom i tanke om, og samtidig selekterede hvad vi mente ville fungere bedst i praksis.
• Efter at have udarbejdet spilleregler og den praktiske udførelse af legen på et meget abstrakt plan nåede vi til den strukturererende fase af processen, idet vi nedskrev vores beslutninger i punktform i den vedlagte præsentation.
• Slutproces og efterproces: Fremlæggelse/afprøvning og respons
• Eftersom vi ikke havde haft mulighed for at afprøve vores leg i praksis, hvilket er en meget vigtig del af processen, blev vi naturligt nok, under vores fremlæggelse og feedback, gjort opmærksomme på en række problemer ved legen, som vi ikke selv havde overvejet. Fremlæggelsen af legen for et publikum kom på denne måde til at erstatte den praktiske afprøvning i processen.
• Problemer der blev påpeget var:
• Hvad laver dem der ikke løber? - keder de sig ikke?
• Hvordan styrer en lærer en klasse, der er så spredt?
• Hvem stiller og kontrollerer trivialspørgsmålene, når eleverne er spredte i forskellige grupper?
• Det vi lærte under fremlæggelsen var måske primært, hvor vigtigt det er at bevæge sig væk fra tegnebrættet og ud i praksis. Vi havde konstrueret en leg, der i vores hoved fungerede rigtigt godt til at stimulere forskellige intelligenser (jf. Howard Gardner) og forskellige flowaktiviteter (jf. Mihaly). Dermed mente vi, at vi havde konstrueret en leg, der ville være i stand til at favne bredt og motivere skoleelever til at samarbejde og anerkende hinandens stærke sider. I praksis ville legen dog måske have været for svær at udføre, både på grund af de store arealer vi forestillede os legen skulle foregå over, og fordi vores kombination af en stafetleg og en quiz ikke nemt ville komme til at fungere. Måske ville vi have haft et bedre resultat, hvis vi havde sat os for at gøre noget mere enkelt og så siden hen, under den praktiske afprøvning, havde tilføjet en større kompleksitet.