Det refleksive procesdesign og kreativitet

Forelæsning om kreativitet som social praksis ved Jan Løhmann:

• Forskellige definitioner og opfattelser vedrørende begrebet kreativitet:
• Kreativitet set som en evne: Det at være i stand til at udtrykke sig kreativt er en evne der besiddes af det enkelte individ.
• Kreativitet set et udtryk for en æstetisk dom: Kreativitet som begreb bruges i en social sproghandling til at udtrykke værdsættelse af et kunstværk - hvis et værk er kreativt er det godt.
• Det romantiske perspektiv: - kreativitet er en personlig attribut afledt af artefaktets/værkets (opfattede) kvalitet. Jf. romantikkens genitanke (der findes enkelte kreative individer).
• Institutionelt perspektiv - noget er kunst (og dermed kreativt) grundet dens tilhørsforhold til kunstfeltet/kunstinstitutionen (jf. Howard Becker og George Dickie)
• Ulrich Bröckling (tysk sociolog): Kreativitet er en dom, der udsiges af eftertiden (fokus på den retrospektive værdi-tillæggelse og markedets betydning).
• Kreativitet set som et socialt fænomen - Psykologisk kreativitetsforskning "den sociale vending":
• Psykologi handler normalt om individet, men man taler alligevel om kreativitet som noget der foregår i det sociale
• Tidlig forskning - Freud: kreativitet har at gøre med patologiske tilstande
• Gal/genial sondring - det gale geni - et unikt individ begavet af naturen
• kreativitet set som en gave eller forbandelse
• Freuds patografi - sammentrækning af patologi (læren om sygdom) og biografi
• Tolkning af værker baseret på psykoanalytiske studier af kunstnerens liv og på forholdet mellem disse studiers resultater og værket.
• Kreativitet forbindes med den utæmmede tænkning, det ubevidste, det barnlige og spontane - modsat overjeg'ets bevidste, rationelle og dannede tænkning (kan kobles til Christiane Hauers forelæsning om den spontane tilgang vs. den planlæggende tilgang til skriveprocessen under skriveworkshoppen eller til Thomas Rosendals begreber om den affirmative tænkning vs. den kritiske)
• Kunstværket ses som en kreativ manifestation af det latente og ubevidste, og som af en bearbejdning af elementer i den menneskelige psyke. Kunstneren skiller sig ud ved at have så mange problematiske elementer i sin undebevidsthed, at det grænser til galskab
• Forskning efter 2. verdenskrig
• J. P. Guilford (amerikansk psykolog (1897-1987))
• Anerkender Freud og Jung for at have beskæftiget sig med kreativitet, men mener, der mangler metode og flere studier
• Plæderer for en ordinær/almindelig (ikke-patologisk) kreativitet
• Skelner mellem divergent tænkning (den kreative evne til at finde flere forskellige løsninger på et problem) og convergent tænkning (rationel problemløsningstænkning)
• Robert Weisberg (psykolog)
• Kreativitet er en aktivitet som kommer af helt alminedelige processor i helt almindelige mennesker
• Kreativ tækning er uundgåelig og foregår i (måske) al tænkning
• Ruth Richards (psykolog)
• Skelner mellem "exeptional/eminent creativity", der relaterer sig til kunst/genier og "ordinary creativity" (kreativitet i hverdagssammenhænge), der svarer til Weisbergs begreb
• Howard Gardner
• Har en lignende sondring mellem "big creativity" og "small creativity".
• Opfattelser i dag:
• Nærmest patologisk ikke at være kreativ jf. Weisberg - "måske findes der kun kreativ tænkning"
• Mel Rodes (an analysis of creativity 1961)
• The 4 P´s of creativity - ser kreativitet som en kompleks proces der består af alle fire p'er.
• Person
• Brugt indenfor den psykologiske kreativitetsforskning og kunstdiskursen
• Kreativitet som noget person-internt
• Kreativitet som et karaktertræk
• Produkt
• Resultatet af kreativiteten - "værket - (ofte det vi måler/dømmer på)
• Føres gerne tilbage til personen der har skabt det, men kan også føres tilbage til de andre p'er
• Håndgribeligt produkt som udtryk for kreativiteten/manifestation af kreativiteten
• Process
• Studie i hvordan kreative produkter bliver til
• Hvilke faktorer udløser eller faciliterer kreativiteten
• Kreativitetens proces har flere faser (jv. Thomas Rosendals forelæsning)
• Eksperimentering med den kreative tekst (jf. forelæsning om benspænd, rammesætning mv.)
• Devising og Flow
• Pressure
• Forholdet mellem de mennesker der handler kreativt og deres miljø/kultur/omgivelser og hvordan individet forholder sig til disse
• Tidslige og økonomiske begrænsninger for produktet og processen
• De fleste kontekstuelle forhold vedrørende processen
• Omverdenens forventninger til et produkt
• Historisk skred i fokus fra de første to p'er til de sidste to p'er efter 2. verdenskrig
• Bilton: skift fra heroisk (romantisk) kreativitet til strukturel kreativitet
• Kreativitet foregår altid i et socialt rum/ er altid socialt indlejret
• Bieffekt: Skiftet har gjort kreativitet mere ledelsesegnet (manageable)
• Æstetisk ledelse
• Muligt at undervise i og udnytte kreativitet
• Kunstsociologi
• Howard Becker (symbolsk interaktionisme og institutionstanken)
• The artworld: kunst skabes indenfor en social kontekst og beror på konventionerne indenfor det pågældende felt
• Opgør med den individualistiske opfattelse af kunstneren

Forelæsning om det refleksive procesdesign ved Thomas Rosendal

      

• Kreativitet set som noget der udelukkende vedrører processer (Rhodes' 3. P)
• Pædagogisk udgangspunkt
• Aflastning af subjektet - gruppedynamikker frem for individet
• Kreative processer er krisehåndtering
• Udgangspunktet er at alt er muligt og intet er udelukket - -både start og slutpunkt er åbent hvilket medfører en krise
• Psykologisk teori:
• Edward de Bono: lateral thinking (jf. Freuds den ubevidste fri tækning eller Guilfords begreb om divergent tænkning) vs den vertikale rationale/fornuftige/convergente tænkning
• Niels Lehmann - Den affirmative tænkning = lateral tænkning
• Den affirmative tænkning gør sig gældende i den kreative process, samtidig er den evaluerende æstetiske dom præget af den vertikale kritiske tænkning
• Man kan i udgangspunktet ikke være indenfor begge slags tænkning på en gang
• Kreative processer omdanner materiale og relationer til nye relationer - det handler ikke kun om at skabe et produkt, men om at de individer der deltager i processen udvikler sig igennem projektet med produktet
• Kreative processer er krisehåndtering og altså processer, hvor der skal tages beslutninger:
• Det refleksive procesdesign handler derfor om, hvordan der tages beslutninger
• Luhmann - 3 dimensioner for beslutningstagen
• Tidsdimension (faser, overgange, deadlines)
• Hvad skal besluttes? (temaer, rum, spørgsmål, regler, procedurer)
• Hvem skal beslutte det? (rollefordeling, funktioner, instruktør)
• Strategier
• Hvordan skiftes der mellem forskellige rum
• Affirmativ fase
• Kritisk fase
• Hvordan skabes der, analyseres, eksperimenteres, produceres, tilføjes/udvides materialet
• Hvornår indskrænkes materialet (selektion og afgrænsning)
• Hvornår er det relevant at udskyde/forcere beslutninger
• Hvornår er der feedback/isoleres der
• Hvornår tages konflikter eller er der konsensus
• Konflikter leder til forhandling og procedure
• Vigtigt at vide hvad det er der sker på et givent tidspunkt i processen
• Rammesætning
• Reglerne kan hele tiden laves om i det refleksive procesdesign
• der skelnes mellem de "bløde" rammer vedrørende den menneskelige sfære (værdier, normer, forventninger) og de "hårde" ydre rammer (ressourcer, materialer, jura)
• Proces/faser (Kjølner) (se desuden vedlagt tavlebillede)
• Forproces: startsted/research
• Selve processen: afprøve --> prototype --> analysere --> beslutte --> ide --> afprøvning-->
• Slutproces: udvælger, rammesætning, præsenterer, respons-->
• Efterproces: produkt --> respons -- > evaluering --> nyt startsted-->
• Hvert trin er cirkulært
• Problemer
• Faserne er principielt uafsluttelige --> fare for at sidde fast, det er arbitrært hvornår man går videre (ens procesdesign kan hjælpe)
• Tid - nødvendigt at kortlægge fra starten hvad man har af tid
• Det menneskelige element - smag - konflikter - risiko for angst og kedsomhed (flow-teori), men angst, kedsomhed og konflikter kan også have en motiverende faktor så længe det ikke tager overhånd
• Det refleksive proces design handler ikke om at minimere risikoen for angst, kedsomhed og konflikter, men om at bruge disse ting strategisk
• Kjølner, Christoffersen, Lehmann har forskellige principper for rammesætning, men er enige om det vigtige i rammesætningen

Case: opfind en leg

• Opgaven: Til at afprøve teorierne om det refleksive procesdesign fik vi til opgave at opfinde vores egen leg i mindre grupper. Der var i udgangspunktet frie tøjler i udformningen af legen, men vi skulle være opmærksomme omkring processen og dennes faser.
• Produkt - link til tegning, spilleregler mv:  https://docs.google.com/presentation/d/1qcmr9bjcMgmC9viX39JlyIYVBSZFJuXZyjhrShsKvTY/edit#slide=id.p
• Reflektioner vedrørende produktet og procesforløb:
• Forproces:
• Vi havde som startsted en ganske kort tidstaget brainstorming over, hvad der skulle være vores udgangspunkt for den nye leg. Vi ønskede at tage udgangspunkt i en allerede eksisterende leg, og vores brainstorming bestod i at  nedskrive en række spil og lege. Vi var på dette sted i processen i den affirmative tænkning, hvor alt var tilladt.
• Selve processen:
• Efter vores brainstorming gik vi over til en kritisk tænkning, hvor vi valgte, hvad det styrende princip for vores produkt skulle være. Som det fremgår af præsentationen, der er linket til, ønskede vi, inspireret af  Mihalys opdeling af flowaktiviteter, at vore produkt skulle involvere en kombination af flere typer af aktiviteter, og at det mere konkret skulle tage udgangspunkt i to spil/lege fra vores brainstorming, en klassisk stafet og brætspillet Ludo. Denne delproces var også ganske kort, men ikke tidstaget. Endvidere blev vi enige om også at inkorporere et element af almen viden inspireret af trivial pursuit. Pointen med at kombinere tre så vidt forskellige spil og lege var både at stimulere spillerne på så mange forskellige områder som muligt, men også at give mulighed for spillere med forskellige styrker og svagheder at få en fordel i legen. Vi ønskede med andre ord at udvide målgruppen for legen, og idet vi satte vores målgruppe til at være idrætshold i skolerne, fandt vi også, at kombinationen af noget bogligt med en stafet gav eleverne mulighed for at samarbejde som gruppe og udtænke strategier efter hvordan styrker og svagheder var fordelt i gruppen.
• Efter denne rammesætning for projektet gik vi videre til udarbejdelsen af  spilleregler og de praktiske forhold vedrørende legen på et abstrakt niveau. Dette blev tidsmæssigt den primære del af processen og foregik som en blanding af affirmativ og kritisk tænkning, hvor vi både arbejdede ud fra de forslag gruppemedlemmerne spontant kom i tanke om, og samtidig selekterede hvad vi mente ville fungere bedst i praksis.
• Efter at have udarbejdet spilleregler og den praktiske udførelse af legen på et meget abstrakt plan nåede vi til den strukturererende fase af processen, idet vi nedskrev vores beslutninger i punktform i den vedlagte præsentation.
• Slutproces og efterproces: Fremlæggelse/afprøvning og respons
• Eftersom vi ikke havde haft mulighed for at afprøve vores leg i praksis, hvilket er en meget vigtig del af processen, blev vi naturligt nok, under vores fremlæggelse og feedback, gjort opmærksomme på en række problemer ved legen, som vi ikke selv havde overvejet. Fremlæggelsen af legen for et publikum kom på denne måde til at erstatte den praktiske afprøvning i processen.
• Problemer der blev påpeget var:
• Hvad laver dem der ikke løber? - keder de sig ikke?
• Hvordan styrer en lærer en klasse, der er så spredt?
• Hvem stiller og kontrollerer trivialspørgsmålene, når eleverne er spredte i forskellige grupper?
• Det vi lærte under fremlæggelsen var måske primært, hvor vigtigt det er at bevæge sig væk fra tegnebrættet og ud i praksis. Vi havde konstrueret en leg, der i vores hoved fungerede rigtigt godt til at stimulere forskellige intelligenser (jf. Howard Gardner) og forskellige flowaktiviteter (jf. Mihaly). Dermed mente vi, at vi havde konstrueret en leg, der ville være i stand til at favne bredt og motivere skoleelever til at samarbejde og anerkende hinandens stærke sider. I praksis ville legen dog måske have været for svær at udføre, både på grund af de store arealer vi forestillede os legen skulle foregå over, og fordi vores kombination af en stafetleg og en quiz ikke nemt ville komme til at fungere. Måske ville vi have haft et bedre resultat, hvis vi havde sat os for at gøre noget mere enkelt og så siden hen, under den praktiske afprøvning, havde tilføjet en større kompleksitet.