Musik og Lyd som æstetisk kommunikation

Forelæsning ved Pia Rasmussen

• Kulturelle lydlige konventioner:
• Der findes en række kulturelt delte associationer til forskellige lyde:
• Lyde der åbner går opad, lyde der lukker går nedad
• Vi kan ofte godt lide lyde der ligger i mellemregistret - tæt ved den menneskelige stemme (celloen har en passende frekvens-ambitus)
• Eksempler på skematiserede lydlige/kulturelle konventioner er filmmusik (specielt fra stumfilmsperioden, hvor der fandtes kartoteker over passende stemningsmusik) og barokkens affektlære.
• Pierre Schaffer - musique concrete
• Fransk komponist (1910-1995)
• Indfører begrebet akusmatisk
• Vedrører musik og lyde, hvor man ikke ser lydkilden
• I hans kendte værk Etúde de trens er lydkilden givet i navnet, men i de fleste af hans kompositioner, ved man ikke hvor lydene er samplet fra
• Murray Schafer - Soundscape
• Canadisk komponist
• Indfører begrebet schizophonia
• Om opsplitning/adskillelse af lydkilde og lyd gennem elektro-akustisk reproduktion
• Indfører begreberne Hifi/lo-fi til at beskrive lydmiljøer
• Lydmiljøer i fx. byerne, der er præget af støj, betegnes som lo-fi, lydene her dækker over hinanden. Lydmiljøet på landet betegnes som hi-fi, her kan man udskille og høre de enkelte lyde.
• Laver soundscapestudier for at preservere lydene i udvalgte byer og for at gøre os bevidste om vores omkringværende lyde og lydmiljøer
• Andre nøglebegreber:
• Keynote sounds
• Lydmiljøets "grundtone"
• Soundsmarks
• Lyde der er typiske eller kendetegnende for et specifikt geografisk miljø
• Soundsignals
• Lyde der skiller sig ud fra grundtonen
• Gaver, William: "What in the world do we hear?"
• Fokus på hvordan vi oplever lydene og ikke på lyden i sig selv
• Skelner mellem musical listening og everyday listening, man kan skifte mellem et kontemplativt modus og et hverdagsmodus, det første er orienteret på lydens æstetiske kvaliteter, det sidste på praktiske informationer indlejret i lyden.
• Morten Brienbjerg:
• Den funktionelle lyd - info om verden, jf. Gavers hverdagslyd
• Den emotionelle lyd - vækker minder, følelser, associationer
• Emotionelle lyde fremstår som æstetiske objekter med sanselige kvaliteter
• Chion:
• Skelner mellem :
• Kausal lytning - lyttemodus med lydens årsag, spatial lokalisering mv. som genstand
• Semantisk lytning - lyttemodus med fokus på lydens betydnings- eller meningsindhold
• Den reducerede lytning - en lyttemodus, hvor vi forsøger at lytte efter de akustiske kvaliteter. Vi forsøger altså at lytte til lyden som gestalt
• Der er mulighed for at skifte mellem forsk. Lyttemodi
• Langkjær: "Den lyttende tilskuer"
• Musikken har et narrativt potentiale
• Langkær mener vi forstår musik i relation til metaforbegrebet, idet vi projicerer mønstre fra et erfaringsområde til et andet og anvender stilistiske skemaer. Langkær trækker her på kognitionsteorien.
• Langkær mener endvidere at musikken får mening igennem mødet med et subjekt, og trækker her på fænomenologien
• Instrumental musik
• Ikke-referentiel musik (der findes referencer, men disse vil være konventionelt bestemt og ikke immanente i musikken)
• Ekspressiv: refererer ikke til noget konkret, men har et ekspressivt betydningspotentiale
• Phillip Tagg:
• Arbejder med musikken som et semiotisk felt.
• Inddeler lyde i:
• Soniske anafoner: lyde der klangligt efterligner eller refererer til et element uden for musikken. Fx. efterligning af rislende bække eller fuglekvidder.
• Kinetiske anafoner: lyde der gennem deres rytmik og metrik efterligner en bevægelse.
• Taktile anafoner: Lyde der efterligner en berøring fx "bløde" strygere.
• Genre synecdoche: Noget der refererer til en genre uden for musikværkets egen
• Episode markører: Noget der markerer "episoder", noget der opdeler en musikalsk tekst
• Stilindikatorer: Normer for musikalsk stilart anvendt i musikstykket
• Branding:
• Hvad er branding?
• At tilføje merværdi til et produkt (i bred forstand)
• Martin Lindstrøm (dansk brandguru):
• På trods af at musik er et magtfuldt virkemiddel i branding er 83 % af reklamekommunikation dog stadig visuel
• Effektiv branding er branding for alle sanser
• Formål med branding:
• At præsentere et produkt, skabe opmærksomhed og udpege en målgruppe
• At repræsentere/karakterisere/betegne eller udpege afsenderen og dennes værdier (at repræsentere den underlæggende ideologi jf. Barthes)
• Typer af branding:
• Corporate branding: Branding af en hel virksomhed
• Product branding: Branding af et enkelt produkt
• Koncept branding: Branding af et abstrakt koncept
• Et brand indbefatter:
• Navne, symboler, oplevelser
• En central ide eller sæt af ideer (ideologi)
• Kvaliteter, følelser
• Audiovisuelle udtryk giver mulighed for at aktivere en synæstetisk oplevelse, og giver derfor mulighed for en mere effektiv branding jf. Martin Lindstrøm
• Lydbranding
• Lydbranding kan tilføje en lydidentitet til den visuelle identitet (den visuelle identitet er specielt udtrykt ved logoet, men også gennem hjemmesider mv.)
• Karakteristika ved jinglen/lydlogoet:
• Kort afrundet melodisk motiv
• Let genkendeligt
• Let at huske
• Kan både være intrumentalt eller med sang
• Kan være ny-komponeret eller gøre brug af præeksisterende musik
• Lee Tsang: om lyd på hjemmesider
• Auditory icons - interaktive/funktionelle smålyde (som kliklyde når der klikken på et ikon)
• Earcons - er musikalske effekter/arbitrære ledemotiver der har potentiale for en æstetisk mer-værdi
• Sound irritation: Hvilke lyde er med til at fremme brugerens irritation frem for den positive oplevelse
• Basic:
• Pludselig afbrydelse af lyden
• Høj lydstyrke
• For lange interaktions-lyde
• Høje frekvenser
• Kompleksitetsskabende:
• Dissonanser
• Overtoner
• Irregulære rytmer
• Irregulære eller hurtige forandringer
• (Langsom) gentagelsesrate
• Tale
• Vigtige overvejelser ved lyd på hjemmesider i relation til sound irritation:
• Pas på ikke at fremmedgøre kernebrugeren (vær opmærksom på din målgruppe), der skal være en balancegang mellem fortrolighed og kompleksitet og i mængden af sanseindtryk

Case:

• Opgaveformulering: "Lav et auditivt udtryk for jeres kulturinstitution. Det kan være et lydlogo, musik til deres hjemmeside, noget musik der skal performes, eller lyd til jeres video af jeres visuelle 
  
  

  udtryk. I må frit brug af eksisterende musik og lydklip fra Freesound, youtube, eller jeres egne lyd-/musikarkiver. I må godt udelukkende arbejde med reallyde hvis I vil det. Læg det ind i Reaper og klip, fade/crossfade, læg ovenpå osv. 
  

  Hvis I har overskuddet er I også velkomne til selv at skabe 

  
  
  
  

  noget musik. Kravet er at I skal arbejde kreativt med et lydligt udtryk for jeres institution, og at I skal reflektere over lyd og musikvalg ud fra de teorier der er relevante i forhold til jeres auditive produkt".

• Produkt
• Fortællingen om lille Sofie - den nye tekst:  https://docs.google.com/document/d/1pNjpxtNMoxhbotRrybsfeWgZMGeqUueJM1F_pMNglN8/edit
• Færdigt produkt: http://www.youtube.com/watch?v=c2QTpXJnbA4&feature=youtu.be
• Arbejdsproces og refleksioner:
• I arbejdsgruppen besluttede vi at arbejde videre med vores video fra modulet om visuel retorik. Efter nogle forskellige drøftelser kom Mette med den ide, at den ledsagende tale, der skulle forankre betydningsdannelsen, skulle tage udgangspunkt i projektets lidt barnlige karakter, og skrev derfor en tekst der udlagde "installationen" som en lille piges værk. Teksten kom til at omhandle de manglende kulturelle muligheder i Thy og var en bøn om at få Tumult til Thy. 
• Herefter gik vi i gang med at indspille vokalen og brainstorme over hvilke øvrige lydlige elementer vi ønskede på videoen. Vi brugte omkring fem forsøg på at indspille vokalen, før vi havde en version vi kunne lide. Vi havde her vægt på at fortællingen forløb langsomt, forståeligt, glidende, at der var den rigtige dynamik, og markering af væsentlige ord og vendinger. Der er med andre ord gjort et forsøg på, at få en så æstetisk og stærk formidling af budskabet som muligt (jf. Martin Guldberg). 
• Musikalsk ønskede vi at understrege det emotionelle skift der er i fortællingen. Jf. Langkjær kan musik bruges til at udtrykke stemninger, og dette gjorde vi brug af ved at anvende en langsom strygerbaseret sats med små intervalspring (Suite No.1 af Bach). Denne musik virker fint til, sammen med det lidt mørke billede og vokalen, at skabe et melankolsk udtryk. Desuden konnoterer celloen til den finkultur Sofie må være foruden i udkantsdanmark, og der er her et ekstra lag af betydning, som man ikke nødvendigvis skal være kender af klassisk musik for at forstå. Omkring det sted hvor teksten udtrykker Sofies drømme skifter musikken til en mere munter vibrafonsolo (Martin Fabricius So you say). Denne solo gør brug af højere frekvenser, et hurtigere tempo og livligere melodik, og vi syntes derfor at den sammen med tekstens indhold virkede til at forstærke det drømmende, legende og barnlige udtryk. Vi brugte endvidere chimes til at forstærke netop disse konnotationer. Vores brug af chimes var også for, på den ene side at markere et skift, og på den anden side at skjule den lidt kiksede overgang mellem to to forskellige musikstykker.
• På både vokal og musik er der også arbejdet med rumklang, og en del af lydene er kørt gennem en equlizer for at fjerne nogle af de høje frekvenser. Vi har ikke konkret forholdt til Tsang, men har alligevel instinktivt fulgt nogle af hans retningslinjer for at gøre det samlede udtryk blødt og behageligt at lytte til. Dette kunne eventuelt være gjort endnu bedre, hvis vi havde haft mere tid til at skabe en bedre overgang mellem musikstykkerne, og hvis vi havde brugt en kompressor på det samlede audiotrack.
• Et andet aspekt musikken kan tilføje videoen er en forstærkning af det temporale udtryk immanent i musik, der understøtter det narrative element jf. Langkjær.
• Som følge af, at vi havde valgt at lægge et filter over vores video, der gjorde at den lignede noget fra en gammel videoprojektor, valgte vi at dette tema skulle være den ydre ramme for vores projekt, og vi tilføjede derfor en projekterlyd på hele videoen. Projekterlyden virker til at skabe en grundlæggende ambience (en form for parallel til Shafers keynotesound), der samler hele projektet til en helhed, og hele temaet med en gammel smalfilm virker til at give en form for autenticitet. Samtidig hermed peger støjen på såvel billede som på lyd på videoens eget medie og udsigelse. Der er altså flere elementer i denne støj; 1) den skjuler fejl og mangler og binder projektet sammen, 2) den bidrager med en følelse af autenticitet og ægthed og 3) den påpeger fortælleelementet og udsigelsen, og i sidste ende at der er et subjekt med et budskab bag videoen.
• Vi har ikke specifikt arbejdet ud fra nogle brandteorier, men med det store brug af multimedialitet og ekspressive virkemidler, samt vores fokus på kulturelle konventioner ved vores lydlige og visuelle elementer, har vi alligevel forsøgt at optimere produktets henvendelsesform og potentiale til at fungere som del af et brand.
• Gruppedynamikker:
• I det at vi har valgt at lave et produkt der indeholder flere forskellige medialiteter (verbal tale, video, og musik) har der også været mulighed for at alle har kunnet udnytte deres praktiske kompetencer og komme til deres ret. Gruppen har generelt fungeret uden noget fast lederskab eller rollefordeling, men rollefordelingen har været dynamisk og er skiftet hen ad vejen, alt efter hvad vi arbejdede med.