tirsdag den 15. maj 2012

Skriveworkshop


Forelæsning ved Christiane Hauer


  • Præsentation af forskellige skriveteknikker der kan forbedre ens skrivning, eller tages i anvendelse ved skriveblokade:
    • Fri-skrivning, lynskrivning, free-writing
    • Tænkeskrivning/reflektionsskrivning - fokuseret skrivning
    • Skriv som en anden persona (jf. Bo Skjoldborg)
      • Persona = rolle eller maske, den måde mennesker viser sig selv på i forskellige sammenhænge
  • To overordnede tilgange til skriveprocessen:
    • Den spontane tilgang - karakteristika
      • Går i gang med at skrive hurtigt, uden nogle præcise rammer
      • Mange løse udkast
      • Producerer meget tekst på kort tid
      • Kræver megen revidering
    • Den planlæggende tilgang - karakteristika
      • Tænker meget inden man skriver - meget forarbejde
      • Har svært ved for- og tænkeskrivningsøvelser, mener det er spild af tid
      • Skriver primært endelig tekst
      • Skal have det hele på plads inde i hovedet før man går i gang
      • Skriver ud fra lidt men godt princippet
      • Kan blive et problem ved tekster så lange som et speciale
  • Responsmodeller
    • De tre k'er
      • Kærlig
      • Konkret
      • Konstruktiv
    • Sandwich-modellen
      • Overordnet indtryk (positiv/konstruktiv)
      • Enkeltdelen (konkrete kritikpunkter)
      • Overordnet opsummering (positiv igen)
    • Som modtager:
      • Lyt, noter, stil konkrete spørgsmål, tal ikke for meget selv og vent med at forsvare dig til kritikken er ovre.


Case: 

  • Opgaveformulering: Skriv enten et essay (1-2 sider), et debatindlæg (½-1 side) eller en fiktiv tekst (1-2 sider). Du kan lade dig inspirere af ordet værdi.
  • Produkt:
  • Arbejdsproces og efterreflektion: 
    • I min essayskrivning lagde jeg ud med at skrive en lyntekst med udgangspunkt i ordet værdi, der skulle være udgangspunkt for mit essay. På denne måde ønskede jeg at samle nogle tanker om emnet, for ligesom at finde frem til det tema, jeg gerne ville belyse. Jeg fik flere interessante perspektiver frem, jeg kunne genbruge i mit essay, foruden et par enkelte konkrete linjer, og nogle interessante dikotomier mellem at værdisætte/værdsætte og den ægte vare/forbrugsvaren. Idet essayet skal være meget flydende og søgende og samtidig struktureret, fandt jeg det en god ide at tage udgangspunkt i en lynskrivning, hvilket som det fremgår også fungerede rigtigt godt, det var dog meget frustrerende for mig, at jeg ikke rigtigt vidste hvor jeg ville hen med min tekst, andet end at stille spørgsmålstegn ved nogle holdningen og tendenser i samfundet.
      Samtidig med at dette virkede frustrerende, og gjorde det svært for mig at komme videre, følte jeg også godt at dette var et naturligt element i et essay, men jeg kunne måske have skrevet en bedre afslutning, hvis jeg enten havde sat mig et mål med min tekst, eller hvis jeg havde været parat til, på en gennemført måde, at lægge min formålsorientering fra mig, og lade afslutningen fremstå lige præcis så søgende og famlende som jeg følte mig, i stedet for at jeg følte mig presset til at nå en konklusion der ikke var der.
      I feedback sessionen var dette netop det primære problem der blev påpeget. Der var hverken en gennemført stream-of-consciousness teknik eller en klar problemstilling med en løsning. 
      Det var stream-of-consciousness udtrykket jeg egentligt ønskede at får frem, og derfor gjorde jeg ikke så meget ud af på forhånd at skabe struktur, men overvejede det undervejs i skriveprocessen. Jeg valgte derfor også at beholde den del af teksten, der kom ud på et sidespor, mens jeg samtidig gennem metakommunikation prøvede at vejlede læseren til at forstå at det var et sidespor. Set i bakspejlet skulle jeg måske alligevel have brugt tid på at planlægge strukturen, eller i det mindste have brugt mere tid på efterbearbejdning af teksten. Dermed ikke sagt at sidespor ikke kan fungere i denne her type tekster, men det grundlæggende skelet til teksten burde måske have været klarere for mig selv, så det også var blevet formidlet klarere for læseren. 
      Grundlæggende kan man sige, at det ikke lykkedes mig at finde balancegangen mellem den spontane skrivemodus og den planlæggende, skønt den spontane modus dog rystede nogle gode tematikker og formuleringer af sig.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar