I min essayskrivning lagde jeg ud med at skrive en lyntekst med udgangspunkt i ordet
værdi, der skulle være udgangspunkt for mit essay. På denne måde ønskede jeg at samle nogle tanker om emnet, for ligesom at finde frem til det tema, jeg gerne
ville belyse. Jeg fik flere interessante perspektiver frem, jeg kunne genbruge i
mit essay, foruden et par enkelte konkrete linjer, og nogle interessante dikotomier
mellem at værdisætte/værdsætte og den ægte vare/forbrugsvaren. Idet essayet skal
være meget flydende og søgende og samtidig struktureret, fandt jeg det en god
ide at tage udgangspunkt i en lynskrivning, hvilket som det fremgår også
fungerede rigtigt godt, det var dog meget frustrerende for mig, at jeg ikke
rigtigt vidste hvor jeg ville hen med min tekst, andet end at stille
spørgsmålstegn ved nogle holdningen og tendenser i samfundet.
Samtidig med at
dette virkede frustrerende, og gjorde det svært for mig at komme videre, følte jeg
også godt at dette var et naturligt element i et essay, men jeg kunne måske
have skrevet en bedre afslutning, hvis jeg enten havde sat mig et mål med min tekst, eller hvis jeg havde været parat til, på en gennemført måde, at lægge
min formålsorientering fra mig, og lade afslutningen fremstå lige præcis så
søgende og famlende som jeg følte mig, i stedet for at jeg følte mig presset
til at nå en konklusion der ikke var der.
I feedback sessionen var dette netop det primære problem der blev påpeget. Der var hverken en gennemført stream-of-consciousness teknik eller en klar problemstilling med en løsning.
Det var stream-of-consciousness udtrykket jeg egentligt ønskede at får frem, og derfor gjorde jeg ikke så meget ud af på forhånd at
skabe struktur, men overvejede det undervejs i skriveprocessen. Jeg valgte derfor også at
beholde den del af teksten, der kom ud på et sidespor, mens jeg samtidig gennem metakommunikation prøvede at vejlede læseren til at forstå at det var et sidespor. Set i bakspejlet skulle jeg måske alligevel have brugt tid på at planlægge strukturen, eller i det mindste have brugt mere tid på efterbearbejdning af teksten. Dermed ikke sagt at sidespor ikke kan fungere i denne her type tekster, men det grundlæggende skelet til teksten burde måske have været klarere for mig selv, så det også var blevet formidlet klarere for læseren.
Grundlæggende kan man sige, at det ikke lykkedes mig at finde balancegangen mellem den spontane skrivemodus og den planlæggende, skønt den spontane modus dog rystede nogle gode tematikker og formuleringer af sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar