Forelæsning ved Sofie Horskær Vinge Madsen
- Hvad er retorik?
- Videnskaben om retorik opstod samtidig med de grundlæggende videnskaber som matematik og filosofi
- Historisk forskellige opfattelser af retorik
- Retorik set som grundlæggende dannelse (antikken)
- Indeholder en etisk dimension
- Normative standarder
- Senere bliver den grundlæggede holdning præget af en mistro til sproget og til sprogets magt --> fokus på de "rene" videnskaber --> mistillid til retorik
- Retorik set som overtalelse, manipulation, spind (jf. nutidens spindoktorer og mistilliden til politikere)
- Retorik som videnskab
- Fokus på hensigtsmæssig kommunikation i bredeste forstand. Retorik indeholde både:
- En deskriptiv videnskab - hvad ser vi empirisk
- En normativ videnskab - vurdering af hvad der fungerer og ikke gør - udspringer af antikken
- Begrebet persuasio (et af retorikkens grundbegreber) - at vise, bevise, overbevise
- Persuasio og retorik handler ikke nødvendigvis om overtalelse, men om en intentionel sprogbrug - sproget er en handlemåde beregnet på at vise noget - vi har et formål med vores sproghandling
- Den retoriske videnskab mener det er okay at forsøge at påvirke hinanden gennem sproget - vi indgår konstant i kommunikative sammenhænge hvor vi forsøger at påvirke andre
- Retorik er ikke uetisk, trods det at vi påvirker hinanden gennem sproget - den gensidige påvirkning er en grundlæggende egenskab ved mennesket og verden
- Sprogfilosofisk opfattelse - tale er handling
- Den retoriske situation
- Al kommunikation er bundet til en unik kontekst/situation
- Da retorik er tidsbundet er der aldrig nogen fast opskrift på hensigtsmæssig kommunikation
- Ciceros kommunikationsmodel (idealmodel)
- Det retoriske pentagram - fem konstanter der alle er internt forbundet og afhængige - i den ideelle situation er alle elementer tilpasset hinanden
- Taler/retor
- Emne
- Sprog
- Modtager - hvordan er retors forhold til modtager - hvad synes modtager om retor - hvordan modtages retor?
- Omstændigheder - hvad er konteksten for situationen? - hvad er funktionen/hensigten med teksten?
- Kairos:
- Princip om retorikkens situationsbinding
- Retorik skal altid forholde sig til en given lejlighed og være passende
- Funktionstanken
- At udforme en tekst efter hvilken funktion den skal tjene - teksten skal være passende (jf. Kairos)
- Den retoriske situation - Lloyd F. Bitzer
- Exigence: et påtrængende problem - en ufuldstændighed - noget man vil forsøge at ændre
- Exigence skal være et retorisk problem ikke et praktisk - det skal være noget, der kan løses gennem kommunikation - en naturkatastrofe er i sig selv et praktisk problem, men det kan fungere som en udløsende faktor for retoriske problemer vedrørende evakuering, advarsler, information og nødhjælp
- Audience: publikum
- Skelnen mellem tilhørere/publikum og retorisk publikum
- Et retorisk publikum er handlekraftigt - ideelt set har de også interesse for det retoriske problem, men ikke nødvendigvis
- Constraints: muligheder og begrænsninger i situationen - omstændigheder og retoriske vilkår
- Fysiske omstændigheder; tid, sted, lejlighed, medie, genre
- Psykiske omstændigheder primært knyttet til publikum; holdninger, meninger, følelser
- Den passende respons er tilpasset situationens krav og ikke nødvendigvis en umiddelbar succes
- Kritik af Bitzer:
- Gerard Hauser: retor er selv meddefinerende af det retoriske problem
- Retor er i stand til at redefinere eller skabe et retorisk problem
- Den retoriske situations livscyklus
- I retoriske situationers opståen står exigence ikke klart, men gennem en retors italesættelse kan exigence konstitueres og publikums interesse vækkes (den retoriske situation modnes)
- Den retoriske situations cyklus er en kommunikationsproces, hvor situationens placering i cyklussen bestemmer omstændighederne for situationen og dermed også den passende respons fra retor. Retors opgave i forhold til den retoriske situation bliver med andre ord defineret ud fra, hvor i cyklussen situationen befinder sig.
- En exigence bliver løst i sin modne fase, hvis ikke den løses svækkes den og går i opløsning (det gør den på sin vis alligevel, da en løsning medfører at problemet forsvinder)
- I den modne fase er publikum både interesseret og handlekraftigt
- Ved konstituering af et retorisk problem afdækker man også et værdigrundlag, altså en udpegning af hvad der er vigtigt og hvorfor
- Tre appelformer - Aristoteles
- Logos: Retter sig mod "sagen"
- Rationel stillingstagen til argumentationen/sagen
- Saglig bevisførelse, neutralt ordvalg, behersket optræden
- Data, statisk mv.
- Henvender sig til modtagerens intellekt
- Patos: Modtagerorienteret
- Appellerer til affektprægede emotioner, der opstår i situationen hos modtager
- Udfoldet stil (grundige og sanselige beskrivelser), værdiladet ordvalg, billeder (sprogbilleder eller rigtige billeder)
- Ethos: Knytter sig til afsender
- Ethos har at gøre med modtagerens tillid til taleren - ethos er afhængig af modtagerens opfattelse af afsenderen, og den varierer derfor fra modtager til modtager
- Opfattelser af afsenderens troværdighed
- Klassiske ethos-dyder: De tre c'er
- Praktisk/anvendelig klogskab - competence
- Gode menneskelige egenskaber - man har en god karakter/moral - character
- Velvilje overfor publikum (eunoia) - caring
- Ethos er dynamisk
.jpg)
- Appelformerne er en del af omstændighederne
.jpg)
- De fem forarbejdningsfaser (ikke nødvendigvis en liniær proces - form og udformning kan ikke adskilles)
- Inventio: At finde stof, vinkler, argumenter, eksempler
- Topik: Læren om at lede bestemte steder for at finde stof, et emnes spørgehorisont, spørg efter:
- Beskrivelser og facts (spørg med hvem, hvad, hvor mfl.)
- Fokus på at finde styrker og svagheder ved en case
- Begrundelser (spørg med hvorfor)
- Vurderinger (spørg med hvem synes/mener/tror)
- Fokus på publikums skepsis, invendinger, forhåndsintryk
- Specifikt for den mundtlige tale: Det mundtlige rum og vores begrænsede hukommelse sætter grænser
- Der bør være konkret eksemplificeret information (mere end i den skriftlige situation)
- Mængden af stof skal være mindre end i den skriftlige situation
- Mennesket kan forestille sig abstrakte ikke tilstedeværende ting - udnyt denne forestillingsevne - folk danner sig konkrete fortællinger i hovedet
- Brug af fortællende og sanselige elementer
- Brug af gentagelser og modsætninger (anti-teser)
- Stærke billeder og fortællinger bliver stående i vores hukommelse
- Det retoriske eksempel (brug af eksempler i sin tale)
- Forklarer, former og skaber indlevelse
- Brug pauser til at lade sansningerne synke ind
- "Don't tell people everything you want them to know, tell them one thing you want them to remember, and then wrap it in a story" citat Jon Favreau (Obamas taleskriver)
- Dispositio: Struktureringen af stoffet
- Udvælge, vægte og organisere sit stof
- Tæt knyttet til inventio
- Strategiske træk til opbygning af talen
- Elementers funktion i en tale (elementerne kan sammensættes forskelligt):
- Indledning: Skal skabe relevans og interesse hos publikum, opbygge ethos og give en indholdsoversigt
- Argumentation: Første argument præger talen/angiver hvilket lys publikum vil se resten af talen i, sidste argument huskes
- Eksempler er argumentation i sig selv - de illustrerer og konkretiserer talens abstrakte pointer
- Gendrivelse tilbageviser fejlopfattelser/modargumenter
- Afslutning opsummerer pointer og involverer publikum - skaber pathos og styrker hukommelsen
- Metakommunikation danner overgange mellem elementerne og styrer og hjælper tilskuerens opmærksomhed
- Elocutio: Udsmykning af talen
- Tilpasse, udforme, udsmykning af sproget
- Sproget skal afstemmes til publikum, tid og sted jf. den retoriske situation
- Specifikt for det mundtlige sprog:
- Sætningsniveau
- Det mundtlige sprogs flygtighed --> korte overskuelige sætninger
- Ordniveau
- Benspænd: Opmærksomhed på fremmedord, fagudtryk og sammensatte ord
- Forsimpel det i den mundtlige situation - vi hører kun det vi forstår
- Kortesætninger, hovedpointen først, få ledsætninger, "mundtlige" ord
- Minimanual over retoriske figurer
- Gentagelsen:
- Alliteration - bogstavrim - samme begyndelsesbogstav
- Assonans - bogstavrim med vokaler (søde, bløde bjørne)
- Anafor - sætningselement gentages (I have a dream - kan bruges til at strukturere ud fra)
- Epifor - bogstav rim der brydes (en trist tendens, en tragisk tendens, en farlig tendens)
- Antitese: stil modsætninger op
- Tre-trinsraket - tre led i en sætning - tendens til at skabe applaus
- Emfase - flyt et ord op i sætningen som det første (retssikkerhed, det er afgørende)
- Retorisk spørgsmål - har svaret indkorporeret
- Metafor - visualiserer ens pointe
- Memoria: Memorering af talens indhold
- Actio: Udførelsen af talen
- Sammenstilling af det verbale, det nonverbale og det paraverbale - umuligt at adskille (jf. Martin Guldbergs forelæsning)
- Hvordan bruger man sin stemme og krop, hvad siger du og hvordan siger du det
- Når det nonverbale undergraver det verbale:
- Vi er tilbøjelige til at tro på det nonverbale og det paraverbale frem for det verbale, hvis der er uoverensstemmelse
- Argumentmodellen (Toulmin)
- De tre faste instanser (kan være implicitte)
- Påstand (sjældent implicit)
- Belæg (begrundelser for påstanden)
- Hjemmel (gerne implicit) - generel regel der kan forbinde belæg og påstand
- Elementer i den udvidede model
- Styrkemarkør (småord der angiver graden af sikkerhed i forhold til påstanden)
- Rygdækning (understøttelse af hjemmelen)
- Gendrivelse (forbehold - lægger sig til en (negativ) styrkemarkør - foregribelse af modtagers modargument)
Forelæsning ved Martin Guldberg om æstetisk formidling
- Der findes 3 typer af kommunikaiton knyttet til talehandlingen:
- Verbal kommunikaiton
- Nonverbal kommunikaiton: Gestik/kropssprog
- Paraverbal kommunikaiton: Elementer ved stemmen udover det konkret verbale (frasering, toneleje, rytme, dynamik mv.)
- Aspekter ved stemmebrug og tale:
- Funktionelt aspekt - den "mekaniske" side af stemmebrug - stemmen som instrument
- Æstetisk aspekt - overvejelser over hvilken stilart man arbejder indenfor (emne, situation, målgruppe mv. jf den retoriske situation og kairos")
- Interpretations-aspekt - den personlige tolkning indenfor de stilistiske rammer
- Performance-aspekt - brug af mimik, krop/gestik, påklædning, "scenografi"/iscenesættelse mv.
- Psykologisk aspekt;
- Stemmen er personlighedens stærkeste udtrykskanal
- Stemmen er følelsernes spejl - den emotionelle tilstand spejles bl.a som følge af følelsernes påvirkning af åndedrættet og den generelle sammenhæng mellem følelser og krop.
- Mellemgulvet er i høj grad knyttet til følelser, følelseskontrol og følelsesundertrykkelse
- Stemmemæssige vaner (og uvaner) lader sig oftest kun langsomt forandre - ændring af stemmebrug og tale-vaner medfører ofte en oplevelse af indentitetsændring
- Aflæsning af følelser gennem stemme
- Karen Juul Olsen
- Glæde: højt toneleje, stort frekvensomfang, bratte skift i tonelejet, særlig klangfarve grundet det afspændte svælg (som ved udtalelse af vokalen a)
- Vrede - type 1/heftighed: højt toneleje, stort frekvensomfang, udadrettet intensitet, stærke overtoner
- Vrede type 2/tilbageholdt: lavt toneleje, lille frekvensomfang, indslag af hvæselyde
- Sorg: dybere toneleje, lille frekvensomfang, lille intensitet, langsomt tempo, dirrende stemme, særlig klangfarve (udvidet svælg)
- Eller heftighed i form af gråd
- Angst (Guldbergs egen tilføjelse): Højere toneleje, låst åndedrætsmuskulatur
- Dirrende eller ustabil stemme, indsvævrede klangrum
- Thomas Hemsley
- Visse vokaler dækker over fællesmenneskelige basis-udtryk
- Glæde - ah
- Vrede - ih
- Sorg/angst - uh
- Hvis man skal tale med pathos bruger man et udvidet svælg - emotioner smitter
- Kropssprog: det nonverbale
Høj status vs.
|
lav status
|
Brystet er
hævet/rank ryg
|
Retor er lettere sammenkrummet
|
Signalerer en retor der er lidt
arrogant og selvbevidst om sin egen værdi og magt
|
Signalerer at retor er mere
tilbageholdene og beskeden
|
- Tale og autenticetet
- En god taler/skuespiller/sanger er i stand til at tage masker af og på, dvs. til at fremvise specifikke følelser, der er passende for talen og situationen.
- Den musikalske tale - fokus på det paraverbale
- Parametre:
- Tempo (dynamik - kan markere stemning)
- Rytme (pauser, jamber)
- Melodi (skift i toneleje - mulighed for at understrege bestemte ord eller sætningsdele)
- Dynamik (volumen i stemmen)
- Pausering/cæsurer (kan understrege ord og betydninger, samt give tilhørerne mulighed for at skærpe opmærksomheden eller fordøje indholdet
- Konsonantering - markering af konsonanterne
- Frasering
- Performance (det nonverbale i kropssprog/mimik/gestik)
- Talesituationen konkret: kommentarer vedrørende kortere oplæsninger i praksis
- Godt at indlede med en pause til at samle opmærksomheden (som en dirigent)
- Tænk over din gestik på den indledende sætning, medtag gerne hænderne, men overvej hvad de gør - pas på øjenbrynene og kig fokuseret på publikum
- Marker væsentlige ord sprogligt - når man engagerer sig i ordene følger kroppen gerne med
- Ved tale foran større forsamlinger kan konsonanteringen øges så tydeligheden dermed øges
- Ved agiterende taler skal man passe på ikke at være for aggressiv så publikum trækker sig væk
- Det er vigtigt at understrege at man ikke er aggressiv, men blot forsøger at skabe en effekt - læg også vægt på kontrasten til det aggresive
- Pas på med "nervøse" gestikuleringer der gentager sig selv (eks. klik med en kuglepen)
- Fokus på et element vil typisk medføre at man mister fokus på et andet, så fx håndbevægelser kan blive mekaniske
- Emotioner smitter - er du glad og åben bliver publikum det også
- Er taleren tryg bliver publikum det også
- Vigtigt at have en frihed i forhold til teksten
Case:
- Opgave: 6 skal blive til to
- "Hver gruppe tildeles en kultur institution. Gruppen tilrettelægger en argumenterende fremlæggelse, der skal overbevise publikum om, at netop jeres institution skal støttes. Publikum er det reelle publikum - der i dette tilfælde har beslutningskraften til at afgøre hvilke institutioner, der skal prioriteres frem for nogle andre. Fremlæggelsen skal vare 15-20 minutter, og alle i gruppen skal deltage".
- Produktet:
- Førte udkast til egen taledel:
- Den samlede tale:
- Video af fremførelsen:
- Arbejdsproces:
- Inventiofasen/forproces:
- Efter at være blevet enige om, at vi ønskede at arbejde med kunstfestivallen Tumult som case, begyndte vi hver især at lave research på festivallen og komme på argumenter for, at den skulle have støtte. Vi valgte med andre ord, at vi i den første forarbejdningsfase (inventio og topik) i første omgang skulle arbejde selvstændigt. Efter at have foretaget min research, gik jeg ind i min egen dispositioproces. Jeg tog udgangspunkt i Toulmins argumentmodel til at strukturere min viden og mine argumenter og udbyggede siden dette til en sammenhængende tale-del.
- Eftersom talen skulle fremstå som en samlet enhed med bidrag fra alle i gruppen, og vi endnu ikke havde nogle faste aftaler vedrørende vore forskellige roller i projektet, havde jeg intet andet udgangspunkt for min tekst end at skabe en god, saglig argumentation. Det viste det sig til alt held at min tale-del relativt problemfrit kunne flettes sammen med de andres bidrag, og at der ikke var behov for den store korrektion.
- Egne overvejelser omkring den retoriske situation og elocutio:
- Målgruppen for talen var fastsat i opgaveformuleringen til at være de andre studerende på æstetisk kommunikation, og de var derfor en sammensat gruppe af unge fra forskellige steder af landet og med forskellige interesser, men med det tilfælles at de alle gik på en lang videregående uddannelse, der forudsatte en interesse for det æstetiske. Jeg forsøgte at tale til denne målgruppe ved at tage udgangspunkt i den offentlige diskurs omkring udkantsdanmark, og ved at inddrage elementer der talte konkret til publikummet som studerende i æstetisk kommunikation. Det sidste gjorde jeg gennem et fokus på kunst som dannende og identitetsskabende, hvilket blandt andet trak parraleller til en forelæsning af Henrik Kaare om individet som konsument eller samfundsborger. Endvidere forsøgte jeg at holde ordvalget relativt simpelt og hverdagspræget, idet en tale skal være nem at forstå og huske (jf. forelæsningsnoterne), dog tilføjede jeg enkelte fremmedord (fx diskurs), der skulle virke styrkede af min egen ethos som studerende og hæve det akademiske niveau.
- Et ord som udkantsdanmark står også meget centralt i ordvalget, det er både valgt med udgangspunkt i den dominerende mediediskurs, men slår også tonen an i forhold til, hvordan publikum forventedes at tænke i løbet af talen, nemlig på kulturelt fattige områder af landet, der ikke blot i mange henseender er forbigået politisk, men også frataget alt for megen indflydelse på lokalt plan.
- Dispositiofasen/selve processen: Disposition af den samlede tale:
- Da vi endelig mødtes i gruppen, viste det sig som nævnt, at vores forskellige tekster uden de store problemer kunne flettes sammen, og dette møde blev primært et møde der handlede om netop dette, at skabe en overordnet struktur. Vi mente, at der i den samlede tale var en god balance mellem appelformerne og at elocutio også generelt fungerede, dog valgte vi, inspireret af forelæsningen, at indføre en claptrap som afslutning, for at få talen til at virke stærkere og stå stærkere i publikums hukommelse.
- Claptrap:
- Alle har ret til muligheder
- Alle har ret til at engagere sig, og
- Alle har ret til kultur!
- Memoriafasen/selve processen:
- Vi mødtes efter den endelige udarbejdelse af talen flere gange i gruppen for at øve fremførelsen, og forsøgte at forholde os til Martin Guldbergs råd om den æstetiske formidling. Vi nåede i denne fase ikke at lære talen fuldstændigt udenad, men øvede os i at have en naturlig og fri henvendelse til et publikum, at tale klart og langsomt, og i at skabe frasering og betoning så talen blev flydende, men samtidig dynamisk og behagelig at lytte til.
- Actiofasen/slutproces/efterproces:
- Egne refleksioner over fremførelse: Jeg har gjort et forsøg på at virke naturlig i gestikken, der også bruges til at understrege det verbale (blandt andet da jeg taler om en diskurs dikteret fra oven), men da det kun er højre hånd og min ansigtsmimik jeg anvender, kommer min venstre side af kroppen til at virke død, dette er måske noget, der kunne have været arbejdet mere med. Mit forsøg på at forholde mig frit til teksten (blandt andet ved at jeg tilføjer en anafor i starten (vi ved (...), vi ved (...) og vi ved), der ikke er med i den oprindelige tekst) fungerer gennem det meste af teksten rigtigt godt. Der er et enkelt sted, hvor jeg taber tråden, fordi jeg ikke kan talen udenad, men da jeg på forhånd har markeret alle nøgleord i teksten med rød farve, kommer jeg hurtigt videre, der er dog ingen tvivl om, at det havde været en bedre fremførelse, hvis jeg havde kunnet talen udenad. Jeg forsøger at henvende mig meget direkte til publikum ved at kigge på dem, og også i mit ordvalg ved at spille på fælles viden (vi ved). Dette tror jeg, lige som retoriske spørgsmål, har hjulpet til at engagere lytteren i talen.
- Refleksioner over den samlede tales opbygning:
- En af de efterfølgende kommentarer i feedbacksessionen lød, at vi havde en fin struktur med logosargumentationen over økonomien placeret i midten. Mine egne refleksioner over dette er, at det virker meget effektfuldt at lægge ud med Mettes stærke pathosappel. Hun gør stor brug af verbale stemningsbilleder og gennem hendes tilføjelse af, at hun selv er fra Thy, får hun troværdighed som retor. Vi ved fra forelæsningen, at det der lægges ud med først i en tale, er det der farver talen, og det argument der kommer til sidst, er det publikum husker. Mettes og min del fungerede godt som indledning og afslutning, da de på udemærket vis supplerer hinanden. Mettes del fungerede langt hen ad vejen som et retorisk eksempel, hvor jeg senere italesatte de grundlæggende argumenter til at understøtte disse eksempler. Afslutningen blev endvidere gjort endnu mere effektfuld ved at tilføje en claptrap, der talte til publikums retfærdighedssans. Jørgens logos-prægede del er også den del, der typisk bliver set som lidt tør og kedelig, og denne blev pakket lidt væk ved at være placeret i midten. Den skabte her desuden et godt ophold mellem Mettes stemningsbilleder og min argumentation.
- Respons fra publikum:
- Der var ikke nok rygdækning i forhold til fordomme om bonderøven i udkantsdanmark
- Der er ingen argumentation for, at "bonderøven" fra udkantsdanmark skulle interessere sig for Tumult
- Der var ikke nok konkret info, i forhold til hvad pengene skulle gå til
- Det var rigtigt fint, at der bliver etableret ethos og pathos ved Mette
- Vi havde nogle velvalgte værdier at fokusere på i forhold til debatten om udkantsdanmark
- Responsen fra publikum viser, at vi generelt har været gode til at anvende vores appelformer, udfolde elocutio og forholde os til den konkrete retoriske situation med et konkret publikum, vi har dog ikke brugt nok tid på at udfolde vores rygdækning. Jeg havde i min taledel overvejet fordommen om, hvorfor folk i udkantsdanmark overhovedet skulle interessere sig for kunst, og troede at vi var dækket ind, ved at jeg kom med et eksempel fra sidste festival, på at kunst i udkanstdanmark kunne være en succes, men responsen viste, at dette ikke var nok. Dette kan enten være fordi min rygdækning (trods det at den blev formet som en anafor med et gentaget vi ved) blev glemt, eller fordi den bare ikke var udfoldet nok. Der burde nok have været brugt noget mere tid på at argumentere imod de nævnte fordomme. Endvidere viser responsen, at vi skulle have brugt mere tid på at udfolde Jørgens logos-del og have sagt noget mere konkret om økonomien for festivallen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar