Visuel Retorik

Forelæsning ved Lars Kiel Bertelsen: "Taler" billeder, og hvordan?

• Begrebsafvikling: kulturelle forestillinger (eller fordomme?) om det visuelle og det retoriske

• Det visuelle vs.	Det retoriske
  Billede	Ord
  Reception (kontekstafhængig, opacitet)	Kommunikation (1:1 forhold mellem kodning og afkodning af budskab, transparens)
  Flertydighed (polysemi)	Entydighed (eller tilstræbt entydighed)
  Mål-løs (målløs-minus tale)	Målrettet
  Sansning (stofligheder)	Logos (begreber)

• Faldgrube ved visuel retorik:
• Hvis man tænker i illustrationer opererer man mere på retorikkens præmisser end på det visuelles
• Retorik handler om:
• Hvordan kommunikeres mest effektivt?
• Tale/tekst
• Billedretorik (Barthes, Kjeldsen m fl.):
• Opererer med, hvorvidt billeder kommunikerer og hvordan
• Begivenhedsretorik:
• Hvordan events, performance og kontekstforskydninger kan siges at kommunikere og at kunne anskues som "tekst"
• Grundforestilling om relationen mellem sprog og billede (ikke akademisk, men folkelig forestilling)

• Sproget er muligt at kode og afkode 100 % (jf. det entydige budskab)
• Billedet er ikke-kodet, men blot en del af verden - der findes altså "rene" afbildninger/repræsentationer (jf. Barthes forstillinger om fotografiet og den denoterede meddelelse)

• Eks. pionerrumsonden med billeder af vores solsystem og mennesket. Denne tegning illustrerer et forsøg på at vælge et universelt  billedsprog, men i virkeligheden er billederne baseret på vestlige konventioner

• Akademiske forestillinger om tekst vs. billeder

• Magritte: "billedernes bedrag" - Ceci n'est pas une pipe - der er et hierarki mellem sprog og billede jf. Michel Foucaults tanker om sproget som billede, eller som repræsentation af ting i virkeligheden
• Selv om teksten siger det ikke er en pibe har vores hjerne allerede fortalt os det er det.
• Billeder og tekst følges næsten altid ad
• Tekstens evne til at influere billedereceptionen jf. Barthes
• Barthes:
• Forskellige typer af meddelelser i et billede:
• Lingvistisk (sproglig) meddelelse
• Denoteret ikonisk meddelelse
• (u-kodet billedlig meddelsele, bogstavelig) - denne tanke om en u-kodet meddelelse er kritiseret af andre teoretikere
• Inventarlisten, klassifikationen af elementer/objekter i billedet
• Konnoteret ikonisk mellelse
• Kodet billedlig medelelse, symbolsk/kulturel meddelelse
• Indeholder medbetydninger recipienten umiddelbart inddrager i tolkningen
• Billedets polysemi kan tøjles gennem tekst
• Tekst styrer konnotationerne ved billedet og forankrer betydningsdannelsen (eller teksten virker forløsende idet tekstens betydning og billedets umiddelbare betydning i høj grad stemmer overens)
• Åbenhjertige billeder = billeder med et klart budskab, fx reklamekommunikation. Reklamer er måske gode til at pakke deres budskab ind i æstetiske virkemidler, men der er ikke tvivl om, at det overordnede budskab til forbrugeren er, at han/hun skal købe produktet
• Ideologi-kritik:
• Det denoterede billede naturaliserer den symbolske meddelelse - den symbolske meddelelse kommer til at virke selvfølgelig og naturlig
• Ideologien er de grundlæggende holdninger/værdier, der ligger til grund for en tekst, men som ikke er udtrykt eksplicit
• Myten = naturaliseringen af det ideologiske indhold i "tekster" (forstået i bred forstand)
• Fortolkningsfællesskaber
• Reklamer udvælger målgrupper og ekskluderer andre jf. tøjbutikkers indretning og valg af musik
• Reklamer kan godt virke selv om ikke alle modtagere fanger de eventuelle intertekstuelle referencer, men forstår man referencerne bliver ens "lyst" styrket idet oplevelsen af reklamen højnes
• Mode:
• Designobjekter feticheres. Den kapitalistiske forbrugerorienterede ideologi naturaliseres i moden.
• Ekskurs:
• Kunst som kommunikerer via publikums latter jf. Jens Haaning "turkish jokes"
• Latter er et magtfuldt virkemiddel jf. diktatorers modstand mod kritiske komikere
• Kunst skaber en inklusion/eksklusion af individer jf. musik i supermarkeder, musik til at skabe auditive rum (Sterne - sounds like the mall of america), og Jens Haanings "turkish jokes" (inkluderer tyrkisk talende og ekskluderer de fleste andre)
• Begreber ved arbejde med visuel retorik i praksis:
• Konnotationsfelter
• Intertekstualitet
• Kontekst - billeder betyder forskelligt i forskellige kommunikationsammenhænge
• Kontekstforskydninger: kon-teksten bliver selv en tekst eller et billede, arbejde med rammeproblematikken

Case:

• Opgaveformulering 1. del: 
• "Lav et visuelt produkt til at ledsage jeres case (her Tumult), I har en time, hvor I kan gøre brug af de remedier (gammelt legetøj, puslespil, pap, papir, maling, limpistoler mv.) der er sat frem, og der må ikke samtales".
• Første del-produkt:

• Billeder af processen: https://picasaweb.google.com/104535330398633078549/TumultVisueltProdukt?authkey=Gv1sRgCKHKqLGPzKTfxAE#5742856001978569922
• Arbejdsprocessen: Forløb og løbende refleksioner
• Mette går relativt hurtigt i gang med at male et stykke papir grønt og omkranse det med sølvpapir. Som en reaktion på dette begynder jeg at pynte det grønne med forskellige kunstige blomster. Det er under arbejdsprocessen min tanke, at dette skal vise eller illustrere (jf. faldgruben om at tænke traditionelt retorisk frem for visuelt retorisk fra forelæsningen!) en art kulturlig-gørelse eller kunstig-gørelse af naturen i udkantsdanmark. Jeg tænker at sølvpapiret er medvirkende til dette, og at værket hermed får en kritisk kant.
• Endvidere placerer jeg en legetøjs-cementbil på den grønne flade og limer forskellige kunstige blomster på. Dette er en anden måde at forsøge at sammenstille kulturen/civilisationen og natur.
• Mens Mette går i gang med at lave et landhus, begynder jeg at lægge en rød tråd igennem "udkantsdanmark" og begynder at lime puslespilsbrikker rundt omkring på kreationen, tanken er at vise, at de forskellige elementer i Danmark stadig hører uløseligt sammen.
• Mette begynder herefter at producere et stilistisk bybillede med nogle noder på og beklæder også dette med sølvpapir, jeg ønsker at markere afstanden fra byen til naturen ved at placere en gul blomst, der også kan illustrere solen, i venstre hjørne af bybilledet.
• Det næste store element i produktet er fremstillingen af et "mellemland" mellem byen og "udkantsdanmark", hvilket Mette igen er først til at gå i gang med. Jeg tænker dette som grænselandet mellem civilisation og natur. Mette forbinder byen og udkantsdanmark med en bro hen over grænselandet, mens Jørgen bidrager med at udfolde grænselandet med nogle åkandelignende blomster. 
• Jeg begynder at lede efter diverse udklip, som jeg mener kan vise en ironisk distance mellem kulturen og naturen. Dette resulterer i, at jeg placerer dyremotiver i naturdelen, mens jeg placerer sætningen "Dyremotiver-tegnet af …" i bybilledet samt enkelte andre stykker tekst. Dette er et forsøg på (på forsimplet vis) at illustrere, at i naturen findes de ægte dyr, mens i byen findes teksterne og symbolerne på dyrene og dermed på naturen. Jeg ønsker med dette at inddrage en vis parallel til semiotikkens skelnen mellem tegn og objekt, hvor det skrevne ord skal fungere som tegn/repræsentant for dyrebillederne, der igen skal fungere som tegn for det "ægte" dyreliv og den "ægte" natur. 
• Jeg slutter denne praksis af med at placere et udklip med en hund på en designerstol i grænselandet, igen for at vise en kulturliggørelse/kunstiggørrelse af naturen. Det er her i grænselandet, at der sker en overgang fra natur til kultur. I bydelen placerer jeg et mikroskop, der zoomer ind på et blad (tegn for naturen), og et udklip der siger: "sikrer perfekt fokus" - dette skal illustrere at civilisationen måske har et forkert eller medieret billede af naturen, selv om de tror, de har perfekt fokus.
• Refleksioner over gruppedynamikker:
• Som det ses af ovenstående, er det Mette, der relativt hurtigt skaber en ramme for vores produkt ved at lave en grøn flade, vi kan arbejde videre på. Det er også generelt hende der styrer processen, ved at skabe nye ting til værket, hvor mit bidrag i højere grad består i at supplere til det hun fremstiller. Da Jørgen først kom til senere, er hans bidrag og involverering mindre end jeg og Mettes, og selv om hans bidrag har indflydelse på det færdige produkt, mener jeg ikke det påvirker Mettes og min dynamik nævneværdigt. Idet vi ikke er i stand til at tale sammen, er vi heller ikke i stand til at planlægge vores projekt, og den dynamik der opstår mellem jeg og Mette er nok en meget god løsning på kommunikationsproblemet. Det er interessant, at mens jeg var optaget af at skabe en kontrast mellem natur og civilisation, samt vise fremmedgørelsen overfor naturen, havde Mette en helt anden tanke om, at udkantsdanmark var forsømt og ved at gro til. Igennem processen tolkede jeg altså alt hvad Mette gjorde, indenfor de rammer jeg personligt havde sat for projektet. Grundet polysemien ved visuel kommunikation lykkedes det os på denne måde at skabe et sammenhængende værk, der for os personligt udtrykte hvad vi ønskede, men ikke desto mindre stod uforståeligt for Lars Kiel og Jette Gejl, der skulle give feedback.
• Fraværet af kommunikation har også medført, at hele processen egentlig har været en form for for-proces, hvor vi har været nødt til at tænke affirmativt samt have en relativ spontan tilgang til projektet. Selv om vi har kunnet forholde os kritisk til, hvad vi selv har foretaget af valg, har vi nødt til stadigvæk at være åbne overfor, hvad der kom af indput fra de andres side. Fordelen ved dette har været at vi relativt hurtigt har fået et produkt vi kunne arbejde videre med, ulempen er, at den kritiske selektion, og den mere konkrete rammesætning, derfor er udeblevet og først er kommet til ved den efterfølgende bearbejdning i 2. del af projektet. Man kan sige at den spontane tilgang vi har været tvunget til at have til processen, måske har fordret en mere legende og barnlig kreativ proces (jf. Freuds tanker om kreativitet) end det vi som studerende er vant til, da studerende (jf. forelæsningen om skriveworkshoppen) ofte vil finde sig bedst tilpas i en mere planlæggende retorisk tilgang til fremstillingen af et produkt. Problemstillingen ligner også den problemstilling, jeg overlever under skrivningen af mit essay i skriveworkshoppen, hvor jeg også forsøger at have en spontan tilgang, men uden at der er noget fast mål for produktet. 
• Problemstillingen kan også ses i lyset af Luhmanns tre dimensioner for beslutningstagen, og det fremgår af ovenstående, at vi kun havde opfyldt to af de tre dimensioner. Vi havde en tidsramme og vores rollefordeling faldt naturligt på plads, men hvad der skulle besluttes, havde vi ikke noget fælles mål for.
• Opgave formulering 2. del:
• I løbet af de næste to uger udformer hver gruppe et æstetisk kommunikativt element med relation til gruppens institution. Kommunikationselementet kan have karakter af installation, objekt, webprojekt, visuel kommunikation, interaktiv performance eller noget helt andet. Processen skal lede frem til et samlet produkt, der ikke behøver være præsenteret i full scale, men fx kan have karakter af en foto-simulation, en rumlig model, en "mock-up" eller tilsvarende præsentation.
• Andet del-produkt:
• https://picasaweb.google.com/104535330398633078549/VideoVisueltProduktTumultCase?authkey=Gv1sRgCKHKqLGPzKTfxAE#5742751265513098914
• Med udgangspunkt i den feedback vi fik fra Lars Kiel og Jette Gejl, var vi indstillet på, at vi skulle finde et fælles udtryk for vores projekt, og at vi i sidste ende blev nødt til skabe en kompleksitetsreducering. Vores overordnede mål med projektet blev at vise en simplistisk repræsentation af udkantsdanmark overfor "kultur-danmark". 
• Jette Gejl foreslog med baggrund i vores "installations" narrative potentiale, at vi lavede projektet om til en video, et forslag vi valgte at gøre brug af. Endvidere valgte vi at lægge et filter på videoen, der både fik den til at se ældre ud, men også virkede til at skjule den ringe kvalitet af videoen. Løsningen med videoen løste dog ikke kompleksitetsproblemet og det polysemantiske potentiale, og vi havde derfor allerede fra starten af denne bearbejdning en tanke om at arbejde videre med projektet i det næste modul, hvor vi ville tilføje såvel musik som tale på videoen. Lyden skulle så virke til at guide beskuerens tolkning.
• Der var ikke nogen i gruppen der var rigtigt tilfredse med vores færdige produkt, der mest af alt var et kaos af forskellige elementer og betydningspotentiale, men det er svært at sige, om vi havde endt med et bedre produkt, hvis vi fra starten havde forholdt os kritisk og evaluerende til projektet. Ifølge forelæsningen fra det refleksive procesdesign er det netop i den affirmative tænknings modus at kreativiteten blomstrer, og der bliver produceret noget. Det der så måske i virkeligheden kunne have været gjort bedre, havde måske været at have haft nogle flere benspænd fra start og nogle flere skift mellem den affirmative tænkning og den kritiske, for hele tiden at tøjle produktionen.